Gå til hovedindhold
Billede
Sensuous Governing Sensuous City af Sisters Hope. Kredit_ Diana Lindhardt

Sensuous Governing Sensuous City, Sisters Hope. Copyright: Diana Lindhardt

Kalender
Sænk tempoet: Poetisk yoga i Sisters Hope
Overblik
Image
Calender

1. apr 2026 18:00 til 19:00

Image
Payment
Billetpris (pr. person)

Hvis du har årskort: 100,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)

Hvis du ikke har årskort: 240,- (event + entré til museet)

Hvis du er studerende og ikke har årskort: 200,- (event + entré til museet)

OBS inkluderer ikke yogamåtte

Kom med til en særlig yogaoplevelse med Amanda Borby midt i udstillingen Sisters Hope & Kunsten. Her bliver yogatimen en sanselig rejse, hvor udstillingens lyd, duft og intime lyssætning danner rammen om en meditativ stund.

Udstillingen inviterer dig til at træde ind i et poetisk alternativ til hverdagens tempo. Yogatimen består af rolige bevægelser, lange stræk og tid til at mærke både kroppen, underlaget og rummet omkring dig. Måske får du lyst til at afslutte oplevelsen i Sisters Hopes sovesal, hvor du kan lægge dig i sengene og lytte til 'Den poetiske selvøvelse'.

Yogaen har fokus på nærvær og fordybelse – og på at opleve kunsten med hele kroppen. Du behøver ikke have erfaring med yoga for at deltage, og øvelserne tilpasses, så alle kan være med.

Har du været med til yoga før, kan du sagtens deltage igen. Hver yogaoplevelse er unik og formes af den aktuelle udstilling og det rum, vi befinder os i.

Om Sisters Hope

Den internationalt anerkendte performancegruppe Sisters Hope arbejder i feltet mellem kunst, aktivisme, forskning og læring. Deres praksis handler om at demokratisere kunsten – ikke kun ved at se på den, men ved at leve og opholde sig i den.

Gruppen blev stiftet af kunstner Gry Worre Hallberg i kølvandet på finanskrisen i 2008 som et alternativ til en verden styret af økonomisk rationalitet. I stedet peger Sisters Hope mod det æstetiske, sanselige og poetiske som en måde at være i verden på.

For Sisters Hope rummer kunsten potentialet til at skabe forandring – både i os selv og i samfundet. På Kunsten får du mulighed for at træde ind i deres univers, når de midlertidigt bebor museets rum.

 

Contents theme
Dark
Billede
Sisters Hope
Brasserie Kunsten

Fuldend oplevelsen med en middag i Brasserie Kunstens smukke og rolige rammer. 

Her kan du selv sammensætte din helt egen samling af gastronomiske kunstværker – små elegante retter som med en sammensætning på tre eller fire retter udgør et godt måltid. 

 

Contents theme
Dark
Billede
Foto fra Brasserie Kunsten
Praktisk information
  • VIGTIGT: Medbring din egen yogamåtte.
  • Kunsten stiller tæpper til rådighed.
  • Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.
  • Alle uanset niveau kan være med. Amanda sørger for at guide i et mix af Hatha, Flow og Yin yoga med rum til variationer, så du kan lytte til kroppens behov på dagen.
  • Kom gerne 10-15 min. før start, så du kan finde plads og falde til ro.
  • Har du været med før, kan du sagtens være med igen. Amanda varierer øvelserne fra gang til gang.
  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
  • Bemærk: Oplevelsen foregår midt i udstillingen, hvor andre gæster også har mulighed for at bevæge sig omkring.
  • Vi anbefaler at du bestiller bord på forhånd, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Støttet af