Kunstens skulpturpark er ligesom selve museet tegnet af Alvar Aalto. Og, som du vil opdage, løber der en tydelig rød tråd gennem Aaltos arkitektur og interiørdesign og ud i skulpturparken. I skulpturparken kan du opleve skulpturer og installationer af bl.a. Bjørn Nørgaard, Mogens Møller, Jeppe Hein og Gunnar Aagaard Andersen.
Tidligere blev skulpturparken mest brugt til at kigge på. De fine fruer, som typisk var dem, der besøgte museet tilbage i tiden, stod uden for og betragtede parken og værkerne på afstand. De skulle ikke nyde noget af at træde ud på græsset i deres højhælede sko!
Del af en helhedstankegang
Det, de kunne se, og som du også kan opleve i dag, er det arkitektoniske samspil med omgivelserne: museet, amfiteateret og skulpturterrassen går i ét med den omkringliggende natur, og at bygningen og naturen hænger sammen. Alvar Aalto tegnede og skabte Kunsten ud fra en helhedstankegang, som handlede om at lade modsætninger mødes og supplere hinanden.
Det ser du et glimrende eksempel på, når du står i skulpturparken og kigger op på museumsbygningen: Det er som om, at bygningens rene, skarpe linjer vokser ud af landskabets dybde – som en slags naturlig forlængelse af parken! Men også når du står inde på museet, opleves det som om, at parken er en del af bygningen – det store, saftige grønne areal uden for ”vælter” ind ad de store vinduer i forhallen.
Naturen understøtter værkerne
Naturen, som omkranser værkerne i Skulpturparken, er designet til, at parkens kunstværker for alvor kommer til deres ret: Det store græsareal foran museet brydes kun af ganske få træer, hvilket giver plads til, at du kan få den bedste oplevelse af det kunstværk, du står overfor.
Gennemgribende restaurering
Skulpturparken blev, som resten af museet, restaureret og revitaliseret i 2014-16. Parken trængte til en ”opstramning”, så det oprindelige, styrede kig til skoven fra bygningen blev genskabt – og parken fik et nyt og mere enkelt liv. Derudover blev den omgivende hvide mur istandsat og en række skulpturer sat på depot eller omplaceret.
Adgang til parken
Skulpturparken er åben for besøgende året rundt, 24 timer i døgnet. I museets åbningstid er der adgang til parken via museet, hvor der betales almindelig entré. Du går ud i Skulpturparken fra underetagen ved Brasserie Kunsten. Efter åbningstid og om mandagen, hvor museet typisk er lukket, er der adgang til Skulpturparken via trappen fra Kong Christians Allé.
Klassisk Tableau. Drømmeslottet er formet som en pyramide med glasfacader på alle sider, så du kan se, hvad der gemmer sig inde på slottet. Slottet er placeret midt i parken og kombinerer skulptur og arkitektur. Blandt andet indeholder det en skulptur, der er en fortolkning af Bertel Thorvaldsens skulptur Jason med det gyldne skind (1803, Thorvaldsens Museum). Slottet balancerer på ni søjler, der refererer til forskellige arkitektoniske udtryk, og udenom er det omkranset af en sø, der fungerer som voldgrav.
Bjørn Nørgaard lavede ud over skulpturer en række happenings op igennem 1960’erne og 1970’erne. Han har desuden stået for udsmykningen af Riddersalen på Christiansborg Slot med 17 gobeliner, lavet til H.K.H. Dronning Margrethe II.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på slottet.
Erhvervet i 1985.
Skulpturen LOOP er udformet i blankpoleret stål, som giver den et helt specielt, industrielt udtryk. ”Loop” betyder ring og er et udtryk, der ofte bruges om flyveakrobatik og i forbindelse med rutsjebaner. Skulpturen er da også formgivet på en måde, hvor den netop danner denne loop-form.
Bjørn Poulsens skulpturer er typisk abstrakte, men rummer også ofte dele af noget man kender. Dette gør sig også gældende for LOOP, hvor der kan anes forskellige bygninger på skulpturen, og som set i sin helhed kan minde om en drage eller en krokodille.
Bjørn Poulsen anvender både traditionelle og utraditionelle materialer, når han skaber sine skulpturer. Blandt de mere traditionelle materialer kan eksempelvis nævnes bronze og sten, mens de mere utraditionelle er møbeldele og plastiklegetøj. Uanset materialevalget synes der ofte at være noget organisk og kødeligt over udtrykket.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på skulpturen.
Gave fra Ny Carlsbergfondet i 2011.
Den 191 centimeter høje granitskulptur, Ulvestenen, blev afsløret samtidig med indvielsen af museet i 1972. Den blev placeret ved trægruppen ved den nordvestlige mur, så den kunne ses lige godt fra bygningens to etager, og er i sit væsen et af de mere robuste værker blandt kunstnerens arbejder fra den tid. Ulvestenen er den eneste af skulpturparkens værker, der har været placeret på grunden siden museets åbning i 1972.
Edgar Funch skabte abstrakte skulpturer i materialer som granit, bronze og lamineret træ. Hans værker veksler mellem organiske og mere geometriske former, såsom pyramider og kuber. Nogle af værkerne rummer figuration, bl.a. fandt han inspiration i kvindefiguren, dyr og masker. Han har lavet flere udsmykningsopgaver i forskellige jyske byer.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på skulpturen.
Gave fra Aalborg Kommunes Kunstfond i 1972.
Værket Ninety-Nine Leaves er skabt specifikt til museets skulpturpark og er udformet som en bakke overdækket af en glasplade, hvori der er placeret nioghalvfems kobberbetrukne blade. Naturen rundt om værket er præget af de skiftende årstider, men værket i sig selv er en tidsboble, som forbliver den samme året rundt.
Michael Elmgreen og Ingar Dragset har siden midt halvfemserne arbejdet som en kunstnerduo. De udtrykker sig gennem skulpturer og installationer og trækker desuden på genrer som performance og arkitektur. Gennem deres kunstværker fordrejer de almindelige genstande og sociale strukturer, som vi kender, og giver dem en anden – ofte humoristisk – vinkel.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på skulpturen.
Købt af kunstnerne i 2015.
Gunnar Aagaard Andersens værk, Søjler til lysrefleksion, består af en opsigtsvækkende samling af hvide plasticsøjler. Søjlerne er tre meter høje og er placeret side om side i en firkant. De er monteret på sten med varierende afstande imellem sig, så du kan klemme dig igennem dem forskellige steder.
Der er især to elementer ved Søjler til lysrefleksion, som er typiske for Gunnar Aagaard Andersens værker: Dels gentog han former, i dette tilfælde de hvide søjler, dels var han meget fascineret af lyset. I dette værk reflekteres lyset mellem søjlerne med forskellig styrke alt efter, hvilken vinkel du betragter værket fra, og hvornår på dagen eller året, du står foran det.
Gave fra kunstnerens enke, Grete Aagaard Andersen, i 1991.
Erhvervet i 2011 med tilskud fra OAK Foundation, Det Obelske Familiefond og Ny Carlsbergfondet samt bidrag fra Aalborg Kommune og Grundfos.
Ved hjælp af den største donation til et enkelt værk i museets historie lykkedes det i 2011 Kunsten at erhverve en vandskulptur af én af Danmarks væsentligste kunstnere, Jeppe Hein.
Værket er en programmeret vandpavillon med mure dannet af vandstråler, som springer op af dyser i jorden. Vandmurene stiger og falder vilkårligt og danner forskellige former af rum, som skifter hvert tiende sekund. Når man står i skulpturen, vil man derfor befinde sig i eller uden for de forskelligt formede rum, uden at man selv har mulighed for at bestemme, om man er inde eller udenfor.
Gå ind i skulpturen uden at blive våd eller betragt den på ”sikker” afstand. Water Pavilion appellerer til både det legende og eftertænksomme element hos børn og voksne. Jeppe Heins skulptur vidner om, at en ny skulptørgeneration er kommet på banen.
Vandskulpturen er aktiv i sommerhalvåret.
Værket, Krukken som transportmiddel (II), består af fire menneskehøje krukker placeret på sokler med forskellige inskriptioner. Inskriptionerne referer til forskellige mennesker og forskellige byer.
Lene Adler Petersens kunstneriske udtryk er flerstrenget og breder sig over film, happenings med politiske undertoner og feministiske værker i 1970’erne. Op gennem 1980’erne udviklede kunstneren en stigende interesse for at skabe enkle og serielle udtryk.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på krukkerne.
Købt i 1990.
Værket, Tidskrukker, består af to kantede krukker, som er fire meter høje. Den ene krukke står oprejst, den anden ligger ned – begge er skabt i cortenstål, som er kendt for sit flotte rustrøde udseende.
Mogens Møller finder typisk inspiration i krukker og deres symbolisering af kvindelighed, frugtbarhed og liv. Mogens Møller udtrykker sig gerne i store skulpturer og har lavet en række udsmykningsopgaver rundt omkring i landet, bl.a. på Aalborg Universitet og Axeltorv i København. I 1960’erne var han blandt de første kunstnere til at lave minimalistisk kunst i Danmark.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på krukkerne.
Erhvervet fra kunstneren i 1985 med tilskud fra Ny Carlsbergfondet.
Installationen, Den trekantede himmel, er skabt specifikt til skulpturparken af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Værket er en trekantet pavillon med indvendige spejle. Et kalejdoskopisk univers, hvor omgivelserne reflekteres i geometriske former. Når du står midt i trekanten, får du en sanselig helhedsoplevelse, som forbinder dig med skoven, skulpturparken, himlen og museet.
Billedkunstneren, Olafur Eliasson, har lavet en lang række udsmykninger og offentlige værker i ind- og udland. I Danmark er han særligt kendt for Your Rainbow Panorama (2011), som findes på toppen af kunstmuseet ARoS i Aarhus.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på installationen.
Erhvervet i 2013 med støtte fra Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden og Ny Carlsbergfondet.
Har du opdaget de mange mønter, der ligger spredt på pladsen foran museets hovedindgang? At mønterne ligger her, og at de er placeret på en måde, kan vække undren hos de folk, der opdager dem.
Lost Money er et værk, som bevæger sig i grænsefeltet mellem kunst og virkelighed. Ifølge kunstnergruppen Superflex, der har skabt værket, er det vigtigste, at værket sætter tanker i gang. Kunstnerne bruger kunsten og dens udtryksmuligheder til aktivt at gøre opmærksom på globale, sociale og politiske problemstillinger – såsom økonomisk overforbrug, krig og klimaforandringer.
Erhvervet i 2010.
Værkerne Skulptur og Bladform er skabt i bronze. Trods det hårde materiale fremstår skulpturerne bløde og organiske i deres formgivning. Willy Ørskov eksperimenterede gerne med materialerne i sine skulpturer, for eksempel anvendte han gerne plastik, gummi og andre materialer, man kender fra hverdagen eller industrien. En del af Willy Ørskovs skulpturer befinder sig i dag i Kunstens samling.
Af hensyn til værkerne og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på dem.
Skulptur er erhvervet med tilskud fra Ny Carlsbergfondet i 1994.
Bladform er en gave fra Ny Carlsbergfondet i 1994.
Skulpturen Observatorium er over tre meter høj og viser en omvendt nyklassisistisk torso med bøjet hoved. Torsoen kigger undersøgende ned i noget, som kunne ligne et teleskop. Øivind Nygård beskriver det selv som, at ’figuren undersøger sit eget fundament frem for at kigge ud på verden’.
Oprindeligt blev skulpturen skabt til Mølleplads i Aalborg, hvor den stod fra 1992 til 2000. Nygård ønskede at skabe en ny form for pladsskulptur: en skulptur, der går i dialog med sig selv – i modsætning til mange skulpturer i det offentlige rum, der spiller sammen med byrummet. Øivind Nygårds værker er ofte gådefulde sammenspil mellem genkendelige figurer og abstrakte figurer, som det også er tilfældet med Observatorium.
Af hensyn til værket og din egen sikkerhed er det ikke tilladt at kravle på skulpturen.
Gave fra Statens Kunstfond og Aalborg Kommune i 2009.
