Gå til hovedindhold
Billede
Nana Rashid
Kalender
Vinterjazz: Nana Rashid – The Trio Tour
Overblik
Image
Calender

11. feb 2026 19:00 til 20:30

Billetpriser (pr. person)

Med årskort: 150,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Uden årskort: 290,- (inkl. entré til museet)
Studerende: 250,- (inkl. entré til museet)

Oplev en af Nordens mest personlige jazzstemmer, når Nana Rashid gæster Kunsten til Vinterjazz i 2026. 

Med sin karakteristiske klang og sit særlige nærvær bevæger Nana sig i spændingsfeltet mellem det spirituelle og det dybt menneskelige. Hendes musik kredser om tro, tvivl, identitet og eksistens – og skaber et intimt rum, hvor publikum får lov at lytte, mærke og være til stede.

Efter det anmelderroste gennembrud med debutalbummet Music for Betty (2023) og prisen som Årets Nye Jazznavn ved DMA Jazz, åbner Nana nu et nyt kapitel med The Trio Tour. Sammen med to musikere fra sin kunstneriske kreds udforsker hun, hvad der sker, når musikken får lov til at leve frit – uden faste rammer og sikkerhedsnet.

Koncerten bliver et levende laboratorium for intuition, mod og spontanitet. Og i de elegante rammer på Kunsten – omgivet af samtidskunst og Altos marmor – får koncerten en ekstra dimension. 

Glæd dig til en sanselig og nærværende aften, hvor jazzen, kunsten og arkitekturen smelter sammen i ét.
 

Praktisk Information
  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Kom tidligt og udforsk vores udstillinger inden koncerten.
  • Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter – i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
  • Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i baren og må gerne nydes undervejs.
  • Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
  • Du finder flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.
Contents theme
Dark
Besøg Brasserie Kunsten

Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten. Her får du mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. 

På Brasserie Kunsten er menukortet inspireret af sæsonens bedste råvarer, tilberedt og serveret af de bedste i branchen.

Book bord på forhånd – så er du sikker på at få en plads.

 

Contents theme
Dark
Billede
Mad