Gå til hovedindhold
Billede
Per Kirkeby - Portugalien (2008)

© Per Kirkeby Estate. Portugalien, 2008.
Louisiana Museum of Modern Art.

Kalender
Yoga i udstillingen: Bevægelse i Kirkebys landskaber
Overblik
Image
Calender

25. feb 2026 18:00 til 19:00

Image
Payment
Billetpris (pr. person)

Hvis du har årskort: 100,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Hvis du ikke har årskort: 240,- (event + entré til museet)
Hvis du er studerende og ikke har årskort: 200,- (event + entré til museet)
OBS inkluderer ikke yogamåtte

Kom med til en sanselig yogaoplevelse, hvor krop, bevægelse og kunst mødes.

Denne gang ruller vi yogamåtterne ud i Per Kirkeby-udstillingen og lader os inspirere af de vilde penselstrøg, de kraftfulde farver og de dynamiske linjer, der kendetegner hans værker. Med udgangspunkt i maleriernes rytme, lag og bevægelse guider yogainstruktør Amanda Borby dig gennem en rolig og undersøgende praksis, hvor kunstens former og energier får lov at sætte retningen.

Fokus er på nærvær, fordybelse og på at opleve kunsten med hele kroppen, så du behøver ikke at have erfaring med yoga for at være med. Øvelserne tilpasses, så alle kan deltage, og oplevelsen er lige så meget en invitation til at mærke rummet og stemningen, som det er en yogapraksis.

Har du været med før, kan du sagtens være med igen. Hver yogaoplevelse er unik og tilpasses den aktuelle udstilling og rummet, vi befinder os i.

Brasserie Kunsten

Fuldend oplevelsen med en middag i Brasserie Kunstens smukke og rolige rammer. Her kan du selv sammensætte din helt egen samling af gastronomiske kunstværker – små elegante retter som med en sammensætning på tre eller fire retter udgør et godt måltid. 

Contents theme
Dark
Billede
Foto fra Brasserie Kunsten
Praktisk information
  • VIGTIGT: Medbring din egen yogamåtte.
  • Kunsten stiller tæpper til rådighed.
  • Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.
  • Alle uanset niveau kan være med. Amanda sørger for at guide i et mix af Hatha, Flow og Yin yoga med rum til variationer, så du kan lytte til kroppens behov på dagen.
  • Kom gerne 10-15 min. før start, så du kan finde plads og falde til ro.
  • Har du været med før, kan du sagtens være med igen. Amanda varierer øvelserne fra gang til gang.
  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
  • Bemærk: Oplevelsen foregår midt i udstillingen, hvor andre gæster også har mulighed for at bevæge sig omkring.
  • Vi anbefaler at du bestiller bord på forhånd, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Støttet af