Kalender

Kunsten Summer Lounge feat. Music for Dreams (Dub Tractor, The Swan & The Lake og Kenneth Bager)

Hver onsdag hele sommeren igennem blænder Kunsten op for byens lækreste arrangementer i Skulpturparken. Summer Lounge får denne onsdag besøg af Dub Tractor, The Swan & The Lake og Kenneth Bager, der sætter stemningen aftenen igennem.

Gi’ dig hen til fællesskabet og de gode vibes i parken, når Kenneth Bager, klubmusikkens godfather og manden, der introducerede den moderne DJ- og klubkultur i Danmark, går til den som vært. Kenneth Bager er denne aften i musikalsk følgeskab med københavnsk-baserede, The Swan & The Lake, og Dub Tractor, som serverer sublim, elektronisk dub og stærke, engagerende sange.

 

 

Til Kunstens Summer Lounge sørger en ny DJ, musiker eller kunstner hver uge for underholdningen. Foodtrucks ruller ind i parken og fremtryller dine livretter: Vi får bl.a. besøg af Cheer Up!, som serverer spændende sandwiches, salater og smoothies. I vores udendørs Kunst-Lab præsenterer forskellige kunstnere dig for materialer og oplæg og indbyder til, at du skaber noget unikt – nogle gange et fælles projekt, andre gange et personligt kunstværk, som du får med hjem. Lanterner og fakler lyser parken op. Og baren er åben. Need we say more!

 

Ta’ dine venner eller familien med, læg jer på tæppet eller i vores loungemøbler og tun ind på de dejligste danske sommeraftener i Aalborgs bedste omgivelser.

 

  • Temaet i det udendørs Kunst-Lab er Hvad kan man med papir og bobler?
  • Guidet tur i Skulpturparken: Introduktion til Kunsten som kunstværk – Oplev Altos bygning udefra.

 

Praktisk information
  • Du har fri adgang, når museumsentreen er betalt. Derfor er det gratis for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon.
  • Vi beder om, at vores gæster støtter café og foodtrucks, og det er derfor ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer til arrangementerne.

 

Program
  • 16.00-17.00: Kenneth Bager
  • 17.00-18.00: The Swan And The Lake
  • 18.00-18.30: Kenneth Bager
  • 18.30-19.30: Dub Tractor
  • 19.30-20.30: Kenneth Bager

 

  • Food trucks åbner kl. 16
  • Cykel20 er fra kl. 16-20.30
  • Kunst-Lab er fra kl. 17-20
  • Guidet tur starter kl. 18

 

Kommende Kunsten Summer Lounges
DatoKunstner
5/7Jacob Bellens
12/7Aksglæde
19/7Strøm Festival
26/7D/troit
2/8Get Your Gun
9/8Christian Hjelm
16/8Katinka
23/8Music for Dreams (Troels Hammer, Silent Riders og Kenneth Bager)

Datoer

28. jun 2017,
16:00 til 21:00

Kategorier

Lyt til Kunsten Summer Lounge

Støttet af