Gå til hovedindhold
Billede
Værk af Berit Heggenhougen-Jensen

Uden titel (1982), © Berit Heggenhougen-Jensen / VISDA

Image
Calender

26. mar 2026 til 9. aug 2026

I 2026 fylder Berit Heggenhougen-Jensen 70 år. Det markerer Kunsten med Berit Heggenhougen-Jensens hidtil største museumsudstilling, der giver et dybdegående indblik i kunstnerens værker fra primært 1980’erne og 1990’erne - en tid præget fandenivoldsk energi og utæmmet vildskab på lærredet. 

Udstillingen baserer sig på Kunstens samling, der rummer 64 værker af Berit Heggenhougen-Jensen og ledsages af et rigt illustreret katalog, som er med til at cementere Heggenhougen-Jensen som en af de væsentligste kunstnere i sin generation. 

Kniven på hovedet

Berit Heggenhougen-Jensen fik sit gennembrud i 1982 med den legendariske udstilling Kniven på hovedet, hvor gruppen De Unge Vilde slog igennem. Her blev maleriet genintroduceret med fuld kraft – råt, direkte og energifyldt. Det blev startskuddet til et langt og vedholdende kunstnerisk arbejde, hvor hun hele tiden har været på jagt efter nye udtryk og nye motiver.

Kniven på hovedet bestod af 12 unge elever fra Kunstakademiet. De var flasket op med 60’ernes og 70’ernes konceptkunst og minimalisme, men fandt en klar modpol i det nye ekspressive maleri, som unge kunstnere viste i Tyskland. De punkinspirerede, primitivistiske og semifigurative værker, udført med primærfarver i store formater, tog udgangspunkt i alt det, der optog dem – uden faste grænser for motiver og udtryk. 

Billede
Værk af Berit Heggenhougen-Jensen

Uden titel (1982), © Berit Heggenhougen-Jensen / VISDA

Billede
Værk af Berit Heggenhougen-Jensen

Ashokas drøm (1983), © Berit Heggenhougen-Jensen / VISDA

Om kunstneren

For Berit Heggenhougen-Jensen blev perioden med Kniven på hovedet og De Unge Vilde startskuddet til et imponerende og eksperimenterende kunstnerskab. 

Allerede i begyndelsen af 1980’erne begynder hun at arbejde med landskabet – en genre, der siden bliver ved med at vende tilbage, enten som selvstændigt motiv eller som en del af hendes værker, når hun i 1990’erne arbejder med temaer som feminisme, køn og seksualitet. Ofte i form af collager, hvor hun i sine lærreder indsætter fremmedelementer som udklippede pinupmodeller, vinylplader og kondomer. 

Også her spiller humor og en vis ironisk distance en rolle, blandt andet i værktitler som Frøken Jensens Gastronomiske Indetermination og Schlager, der henviser til musikverdenens sødladne og sentimentale pophits.

Støttet af