Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
I vores 'Bag om udstillingen'-serie får du både en introduktion til en aktuel udstilling og et unikt indblik i det bagvedliggende arbejde med at producere udstillingen. I løbet af 1,5 time bliver du guidet gennem udstillingen af formidlingschef Peter Juul, som også tager dig med behind the scenes. Her møder vi enten kuratorer, tekniske medarbejdere eller eksperter, der alle er uundværlige, når Kunsten laver udstillinger.
At arbejde med levende væsner.
Sammen med formidlingschef Peter Juul, vil du blive guidet rundt i den aktuelle udstilling med den franske konceptkunstner Pierre Huyghe. Han udstiller for første gang i Danmark, og udstillingen indeholder 6 værker, der kontinuerligt påvirker og påvirkes af gæsterne og det øvrige miljø omkring dem, der blandt andet inkluderer bier, performere og fisk.
Mød museets udstillingskoordinator Signe Mark, der giver et indblik i, hvor komplekst det er at lave en udstilling med en udenlandsk nulevende kunstner, og med en udstilling, der er levende i hele udstillingsperioden med fx fodring af levende dyr og mennesker, der performer.
Mød også den lokale biavler Poul, der har haft ansvaret for at etablere den levende bistade, der er placeret på en skulptur i udstillingen. Poul tjekker løbende op på biernes tilstand og kubens skulpturelle form, og dette sker i tæt samarbejde med kunstneren selv. Hvordan gør man både bier og kunstner tilfredse?
Klik her for at læse mere om udstillingen med Pierre Huyghe her.
Klik her for at se efterårets 'Bag om udstillingen'-arrangementer.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små børn, rabat i Butk Kunsten og vi kunne blive ved...