Giv dig selv en unik oplevelse med SPEOS, en musikalsk-poetisk lydvandring, der aktiverer sindet og sanserne.
SPEOS (græske for hule) består af faktiske optagelser fra en huleekspedition.
Lydvandringen kan beskrives som en sci-fi-dokumentar: En person er landet på et bjerg et ukendt sted og rapporterer løbende om sine oplevelser. Hans mission er at begive sig ind i bjerget gennem et enormt underjordisk gangsystem for at finde frem til det, nogen har kaldt ”Stilhedens kammer”. Et kammer, som ligger dybest inde i bjergets mørke. I løbet af 30 forskelligartede stykker sættes denne rejse i scene musikalsk. SPEOS består af faktiske optagelser fra en huleekspedition, som danner grundlaget for den musikalsk-poetiske lydrejse.
Lydvandringen er i ny sal og kan opleves siddende på lounge-stole, puder på gulvet eller stående. BEMÆRK: Der anvendes lys, røg og stroboskoplys.
SPEOS er også repræsenteret i udstillingen MARMOR, hvor man kan tage høretelefoner på og lytte til nogle af de lydsten, som er en del af det samlede værk.
Programmet starter med en kort introduktion ved Morten Søndergaard, der har været på den konkrete ekspedition, som SPEOS er bygget op omkring. Efter værket, vil det være muligt at stille spørgsmål.
Værket er skabt af Jakob Schweppenhäuser, Emil Thomsen & Morten Søndergaard.'
SPEOS er blevet præsenteret for offentligheden ved flere lejligheder: Ved kvadrofoniske koncerter på bl.a. Radar i Aarhus, det daværende Jazzhouse i København, ved Nordisk Poesifestival i Norge og ved Define Festival i Sønderborg. SPEOS kunne også opleves i Brønshøj Vandtårn i en særlig, stedsspecifik versionering. I 2019 udkom værket i en særlig fysisk form, nemlig som SPEOS-lydsten. Under Heartland Festival samme år præsenteredes otte af de i alt 45 sten ved en udendørs lydinstallation for første gang. Stenene stammer fra vidt forskellige steder, fordelt over næsten hele jordkloden og indeholder et specialdesignet lydmodul med det over halvanden time lange lydværk installeret. SPEOS er udgivet af Kørfirs Records som et eksklusivt, dobbelt vinylalbum trykt hos Nordsø Records.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...