Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Har du tænkt over, hvor forskelligt vi oplever det samme kunstværk, og kan du lide at tale med andre om de tanker, kunsten sætter i gang? Kom med i en hyggelig kunst-samtaleklub, hvor én af vores kunstformidlere er vært for en uformel samtale om kunst.
Pladserne til første sæson af 'Fælles om værket' blev hurtigt udsolgt. Heldigvis har vi to hold i efteråret 2023.
Fælles om værket er en række aftener, hvor vi i fællesskab går på opdagelse i et kunstværk: Hvad ser du? Hvilken stemning er der? Hvad minder det dig om? Hvad tror du, at kunstneren vil fortælle os eller spørge om? Vi lytter nysgerrigt til hinandens betragtninger og overvejelser, og kommer garanteret alle til at lægge mærke til noget nyt i værkerne i løbet af samtalen.
Vores kunstformidler, Rikke, udvælger hver gang ét eller flere kunstværker, som vi skal tale om. Det kræver absolut ingen forhåndsviden for at være med, men blot nysgerrighed og lyst til at snakke med andre.
Vi garanterer fire hyggelige aftener med fællesskab og stof til eftertanke.
Forløbet med Rikke er intet mindre end fantastisk. Hun rummer holdets meget forskellige deltagere på en inkluderende, anerkendende og undersøgende måde, som højner oplevelsen og refleksionen over kunsten vi præsenteres for.
Kunsten bliver levendegjort på en helt anden måde, end når jeg selv oplever den. Personligt har jeg ikke færdigheder indenfor kunst, men synes den er blevet mere relevant, levende og interessant.
Udover billet til arrangementet, skal du også købe entré til museet. Entré kan købes separat via vores webshop her eller ved ankomst til museet.
Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré, men skal stadig købe billet.
Billetkøb refunderes ikke.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...