Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Filmklub: Dystopisk serieaften med popcorn og anerkendt kunstners blik på den travle, travle by

Sæt dig til rette med et glas i den ene hånd, popcorn i den anden og gør dig så klar til en anderledes serieaften. Kunsten Filmklub tager dig med på Simon Dybbroe Møllers dystopiske håndtering af Ricard Scarrys kendte børnebog om livet i 'Den travle by', når den overføres til vores egen samtid.

”Nå, hvad laver du så?”, spørger vi, når vi møder et nyt menneske. ”Hvilket mærkat skal vi sætte på dig?”, kunne vi måske lige så godt afkræve. 

 

Til denne Kunsten Filmklub vil museumsinspektør Søs Bech Sharpe introducere dig for den internationalt anerkendte samtidskunstner og professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, Simon Dybbroe Møller, og hans skarpe og dystopiske blik på samfunds-treenigheden kapitalisme, arbejde og identitet.

 

Brasserie Kunsten trakterer med en gratis omgang popcorn, der kan nydes i auditoriet sammen med Dybbroe Møllers dystopier og et glas vin eller en sodavand. 

 

What Do People Do All Day 2020-2022

Varighed: 30 min. 

 

Blikkenslageren, hundelufteren, GLS-buddet, tjeneren… I Simon Dybbroe Møllers æstetisk smukke og samtidig dystopiske blik på udviklingen i vores teknokapitalistiske samfund møder vi mange forskellige typer af jobfunktioner. ”Everyone is a worker”. Men hvad er arbejde, og hvem er arbejderne bag uniformen, når der er sat et så entydigt lighedstegn mellem det, vi laver, og hvem vi er?


Simon Dybbroe Møllers serie er en skræmmende opdatering af den amerikanske forfatter Richard Scarrys ikoniske børnebog What Do People Do All Day fra 1968. Serien er skabt i fire episoder med hver sin titel hentet fra Scarrys univers: Everyone is a Worker, Building a New Road, Making Water Work og The New Family


I Dybbroe Møllers serie er Scarrys antropomorfe dyr, der laver menneskearbejde i Den travle by, erstattet af neurotiske mennesker, som forsøger at fungere og arbejde i nærmest skizofrene tilstande i samtidens konstante krav om innovation, global konkurrence og digital udvikling. Her kan vi købe ind via en app og finde vores næste sexpartner ved at swipe til side i en mere og mere fremmedgørende verden. 

 

Om Simon Dybbroe Møller

Simon Dybbroe Møller (f. 1976) er uddannet fra Kunstakademiet i Düsseldorf og Städelschule i Frankfurt. Siden 2019 har han været Professor ved Billedhuggerskolen på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København efter mere end tyve år i New York og Berlin, hvor han har opnået stor international anerkendelse for sit arbejde. Han har bl.a. haft soloudstillinger på Contemporary Art Center i Vilnius, Kunsthalle São Pãolo, Museum of Contemporary Art i Wien og Kunstverein Hannover, mens han har deltaget i udstillinger og på biennaler verden over. I sin praksis bevæger Dybbroe Møller sig ubesværet mellem film, fotografi, fundne objekter, installation, skulptur, performance og skrivning, når han undersøger, hvordan det føles at være kroppe, der tumler og snubler igennem vores verden, hvordan vi ændrer medier, og medier ændrer os. 

 

Sprog: Engelsk

Ingen undertekster

 

Om Kunsten Filmklub

Snup en omgang gratis popcorn, køb et glas vin og flere lækre snacks i Brasserie Kunsten og læn dig tilbage til et særligt møde med samtidskunsten.

 

I Kunsten Filmklub dyrker vi i fællesskab filmoplevelser med kunstnerisk dybde og kant. Du får først en spændende introduktion af vores museumsinspektør, inden vi blænder op for særligt udvalgte filmværker af nogle af tidens mest interessante samtidskunstnere eller dokumentarer med kunsten i centrum i samarbejde med CPH:DOX.

Datoer

28. feb 2024, 18:30 til 19:30

Praktisk information

  • Pris:
    • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Årkortholdere har fri entré for kortholder - og i mange tilfælde også for en ledsager.
    • Brasserie Kunsten trakterer med en gratis omgang popcorn, der kan nydes i auditoriet sammen med filmen.
    • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Vil du sikre dig en plads, kan det ske mod et reservationsgebyr på 20 kr.
  • Introduktionen foregår på dansk, men filmene er dansksprogede med engelske undertekster.
  • Vin og anden forplejning end popcorn er ikke inkluderet men skal tilkøbes og må gerne medbringes i auditoriet.
  • Reservationsgebyret refunderes kun ved aflysning af arrangementet.

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Arrangementet er støttet af