
Hanne-Vibeke Holst fortæller om sin roman Kriger uden maske. Hør om den oversete danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba, der kæmpede en kompromisløs kamp for sin kunst.
I Hanne-Vibeke Holsts biografiske roman 'Kriger uden maske' møder du billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), én af de mest betydningsfulde danske modernister.
Hanne-Vibeke har som den første fået adgang til Sonjas efterladte breve, fotografier og dagbøger. Hun fortæller om at bevæge sig i Sonjas fodspor og brik for brik sammensætte historien om en kvinde, der havde mange forhold imod sig.
Sonja endte med at skabe helt unik kunst, der i disse år opnår større og større anerkendelse. Blandt andet i 2019 i en retrospektiv udstilling på Statens Museum for Kunst og på Centre Pompidou i Paris.
Sonja Ferlov Mancoba er repræsenteret Kunstens samling, hvorfor du lige nu kan opleve hendes værker på Kunsten i udstillingen Kunsten Retro eller på collection.kunsten.dk.
Foto: Sara Galbiati, Gyldendal
I romanen møder vi Sonja. Hun er en ener.
Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner.
Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske maler Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket.
Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.
I forbindelse med Kunstens 50-års jubilæum i 2022 blev det muligt at opleve Kunstens egne værker online på Kunsten Collection. Klik dig ind på collection.kunsten.dk for at lære mere om Kunstens store samling af kunstværker.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...