Kunstens fine, gamle auditorium danner ramme om museets foredragsrække Klog på Kunsten, hvor du i rolige omgivelser kan dykke ned kunsten og kunstnere. Vores passionerede kunstformidlere giver dig et uddybende indblik i en særlig kunstner, tematik, eller særudstilling, som du efterfølgende kan opleve i museets udstillingssale – og måske endda blive klædt på til at guide din familie og dine venner.
Med udstillingen SOLO: Rita Kernn-Larsen kan du møde én af de mest fremtrædende kunstnere i den surrealistiske bevægelse – både i Danmark såvel som internationalt. Rita Kernn-Larsen (1904-1998) blev i sin samtid omtalt som ”en kvindelig, dansk Picasso”. I denne første soloudstilling i mange år bliver Rita Krenn-Larsens finurlige, foruroligende og forunderlige univers atter aktuelt, når det på enestående vis iscenesættes af den danske samtidskunstner Kirstine Roepstorff (f. 1972).
Foredraget giver dig et indblik i Rita Kernn-Larsens sanselige, fabulerende og poetiske malerier og collager