Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Mød en særligt sandet synthesizer og bliv tryllebundet af både sang, sand og klaver, når Lihme og Louise Schrøder folder musikken ud blandt marmor og moderne kunst.
I et unikt samarbejde mødes sangerinde og lyddesigner Lihme (Silje Marie) og komponist og pianist Louise Schrøder om fortolkningen af sange fra Lihmes album ’Solid | Soft’. Med flygel og vokal som udgangspunkt for det musikalske samarbejde, skaber de en atmosfærisk sammensmeltning af Lihmes Oh Land inspirerede quirky pop, og Schrøders nordisk jazzede Niels Frahm vibes.
Begge artister arbejder med naturens uforudsigelighed som element i deres musik både lyrisk, kompositorisk og produktionsmæssigt, og denne vinkel danner en tematisk og performativ sammenhæng i deres koncertformat. Deres performance præges desuden af Lihmes selvbyggede synthesizer, som bidrager med skæve elektroniske fragmenter til lydbilledet og samtidig en smuk visuel side til performancen, da synthesizeren spiller ved at sand bevæges over en oplyst flade.
Mere om artisterne
Lihme og Schrøder har som artister udgivet anmelderroste EP’er som er spillet på både P2 Klassisk og P8 Jazz, og har fået rosende ord med på vejen fra bl.a. Gaffa. De har optrådt sammen og hver for sig på bl.a. Aros, Den Grimmeste Festival, Thorvaldsens Museum, Uhørt festival, Train, Musikhuset mfl.. Louise Schrøder var desuden aktuel på dette års Spot festival.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...