Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunsten Lounge: Simon Kvamm og Kenneth Toft-Hansen

Kl. 18.00 Talk + musik

Skål nytåret ind med kunstner Simon Kvamm, verdens bedste kok Kenneth Toft-Hansen og museumsdirektør Lasse Andersson.
 
Nogle vil kalde det et potpourri af vellyd og samtale i festligt lag, andre vil kalde det en bombe af gastronomi og musik. Vi kalder det verdens hyggeligste og cool nytårskur med Lasse, Kenneth og Simon.
 
Det bliver opløftende, berigende og intimt, når Simon Kvamm, Kenneth Toft-Hansen og Lasse Andersson taler om nye begyndelser, om at finde inspiration vestpå og om det nordiske køkken.


Er dansk kokkekunst faktisk nået til et sted, hvor vi skal betragte det som en kunstform på linje med arkitektur, litteratur og musik? Kan gastronomi ikke blot stille vores sult, men også udfordre sindet og give os nye erkendelser? 
 
Glæd dig til en aften, der handler om mad, musik, kunst, Bocuse d’Or og om at finde hjem – uanset om adressen ligger i Svinkløv, Klitmøller eller på Amager. Det hele løftes undervejs med musik af Simon Kvamm, der fra museets Steinway skaber oaser til eftertanke i samtalen.

 

Hele aftenen serverer Café Aalto en lækker og unik Lounge-menu. Du vælger selv om du spiser to eller tre retter. Reserver din pladsen i Café Aalto allerede nu.

 

Fri éntre hele aftenen for medlemmer af Klub Kunsten + Utzon. Ellers gælder alm. entrépriser.

Datoer

6. jan 2021, 16:00 til 20:30

Særlige forholdsregler

For at give en tryg og sikker oplevelse, når du besøger os til Lounge, følger vi naturligvis myndighedernes vejledninger.

 

  • Museets forskellige faciliteter og områder er adgangsbegrænsede. Personalet vil sørge for kontrol af alle områder.
  • Forlader du din plads i et af områderne, tildeles pladsen en anden, såfremt der er kø til området.
  • Du skal bære mundbind eller visir på museet, når du er stående og gående. Du må fjerne mundbindet, når du sidder ved dit bord i Café Aalto eller på stole i udstillingerne.

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.

Kunsten Lounge er støttet af