Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Museet er genåbnet! Vi har samlet nyttig information om dit besøg på kunsten.dk/genåbning.

Kalender

Kunsten Summer Lounge: Kristian Leth + QAnon, corona og konspiration

Den står på sol og sommer i Kunstens skulpturpark hver onsdag sommeren over, når vi inviterer dig med til Kunsten Summer Lounge. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker.

Program

11.00 – 20.00 Besøg PixlArts bus på forpladsen, hvor der vises billeder fra Årets Pressefoto

16.00 Parken og baren åbner – DJ TWA spiller
16.30 Brasserie Kunsten starter servering af mad
17.00 Talk: Kasper Grotle Rasmussen

18.15 Guidet tur: Museet som samfunds- og dannelsesinstitution
19.00 Musik: Kristian Leth

20.00 Kort foredrag på scenen med den prisvindende pressefotograf Claus Bjørn. Herefter projiceres der fotos fra Årets Pressefoto på Kunstens facade

20.10 Yanon Yoga med Yoga Huset Aalborg
20.30 Tak for i aften

 

Talk: QAnon, corona og konspiration 

Mød Kasper Grotle Rasmussen, der forsker i konspirationsteorier i USA. Denne aften bliver vi klogere på, hvordan og hvorfor de opstår, hvad opbakningen til konspirationsteorier siger om et samfund, og hvem der er tilbøjelige til at tro på dem. 


Musik: Kristian Leth 

Den 41-årige, Brooklyn-bosatte, kulturelle altmuligmand Kristian Leth kan skrive lidt af hvert på CV’et: Digter, forfatter, journalist, skuespiller, musiker, sangskriver, filmkomponist, tv-vært, radiovært, musikformidler og pladeselskabsejer. På hans aktuelle soloalbum, ”Stormen”, vender og drejer han egne og verdens tragedier med digterens ord, journalistens kritiske blik og musikerens evne til at sætte lyd på udefinerbare følelser. Selvom teksterne er fulde af tvivl og usikkerhed, så insisterer de på at finde et håb og lys i mørket - understøttet af den gennemgående optimistiske musikside. For som det er med stormen: Den river alt op – og passerer. 

Albummet første nummer ”Den Episke”, som er ateisten Leths troserklæring, er med til at sætte resten af albummet i perspektiv: Der stadig er et håb. 

 

Kristian Leth - Den episke

 

Yanon Yoga

Kom til konspirationsfri yoga, lær om linket mellem Qanon, ”wokeism” og yogamiljøet der søger oplysning og frisættelse. Alt sammen sker i skøn forening med afslappende og energigivende yogastillinger der er tilgængelige for alle niveauer og overbevisninger.

Brasserie Kunstens menu til Kunsten Summer Lounge

Menuen er i år den samme hver onsdag, men der er til gengæld flere retter at vælge imellem. Picnic-menuen, som man kan spiser her på plænen, består af tre lækre salater, som I selv skal hente i vores bar/streetkøkken ovre i hjørnet af parken.
Og har du mere lyst til at spise ved Brasseriets borde, så skal du bestille fra den anden menu med blandt andet koldrøget laks, majskylling og vaniljeparfait på. Gå ind i Brasseriet – så henviser de dig til et bord.


Parkmenu (streetfood)

Ceasarsalat med bryst af majskylling, croutoner, rødløg, peberfrugt og parmesan
85 kr. (studerende 70 kr.)
 

Spicy Asian salat med søkogte rejer, agurk, fennikel, gomacreme og wasabi peanuts

85 kr. (studerende 70 kr.)

 

“Tabouleh” - bulgursalat med persille, peberfrugt, mynte, tomat og sprøde kerner (vegansk)

75 kr. (studerende 60 kr.)

 

Alle retter serveres med focacciabrød med rosmarin (vegansk)


Brasserie-menu

Koldrøget laks med urtecreme og salat

Majskylling med danske kartofler, løvstykke, sæsonens grønt og timiansauce

Isparfait (vanilje) med sæsonens bær, bærpuré og knas

 

1 ret: 145 kr. / 2 retter: 225 kr. / 3 retter: 275 kr.

 

Ostetallerken med udvalg af Arla Unikaoste og brød
105 kr.

 

Børneret (under 12 år): Cremet pasta med pancetta, løg, fløde og parmesan
65 kr.


Der gives 10% rabat, hvis du er medlem af Klub Kunsten + Utzon.

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke til Kunsten Summer Lounge.

Datoer

18. aug 2021, 16:00 til 20:30

Praktisk information

Praktisk information 

  • Du har fri adgang til Kunsten Summer Lounge, når entreen til museet er betalt. 
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré 

Kategorier

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Nyd Summer Lounge-streetfood i Skulpturparken eller book et orangeri/bord hos Brasserie Kunsten og bestil fra det normale menukort.

 

Du skal betale entré til museet fra kl. 16 på onsdage med Summer Lounge – også for at spise i Brasserie Kunsten. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri éntre.

Kunsten Summer Lounge 2021 er støttet af

 

 

 

 

 

 

 

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.