Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunsten Summer Lounge: Palace Winter + Opskriften på det evige liv

Den står på sol og sommer i Kunstens skulpturpark hver onsdag sommeren over, når vi inviterer dig med til Kunsten Summer Lounge. Her er hygge, lækker mad, god musik og glade mennesker.

Program

16.00 Parken og baren åbner – DJ TWA spiller
16.00 Performance: ’Circles’ - Performance af Molly Haslund
16.30 Brasserie Kunsten starter servering af mad

17.00 Talk: Nicklas Brendborg

18.00 Workshop: Lav vilde drinks med GRO SELV
18.00 Performance: ’Circles’ - Performance af Molly Haslund
18.15 Guidet tur: Livet i kunsten
19.00 Musik: Palace Winther
20.30 Tak for i aften

 

Performance: 'Circles' af Molly Haslund

I værket Circles bevæger Molly Haslund sig ud et givent sted klædt i gråt: gråt jakkesæt, grå strømper og grå sko, således at hun går i ét med asfalten, fliserne eller gruset på jorden. Med sig har hun tre overdimensionerede passere. Hun standser et sted og begynder at tegne en  cirkel. Der kommer måske én eller flere og tegner med og i løbet af kort tid er et stort areal dækket af cirkler i forskellige størrelser.

 

Talk: Opskriften på det evige liv  

Få videnskabens svar på, hvordan du får det sundeste, længste liv. Superstudent fra Aalborg og forfatter til bogen ”Gopler ældes baglæns”, Nicklas Brendborg, giver dig det mest valide bud på et evigt liv. 

 

Workshop: Lav vilde drinks med GRO SELV

GRO SELV fyrer op for den vilde drinksbar, hvor du kan komme og mikse din egen drink med sirupper, sukker og pynt sanket i den lokale natur. Kom og få inspiration til, hvordan du kan lire dine sommercocktails op med sankede urter og blomster 


Musik: Palace Winter 

Den dansk/australske duo Palace Winter har en lyd, der er svær at definere – også for bandet selv. Bandets danske halvdel, Caspar Hesselager, forsøger alligevel og indrammer deres lyd som storladen widescreen dreampop-, synth- og guitar-musik. I oktober sidste år udgav duoen deres tredje album ”… Keep Dreaming, Buddy”, som fik fem stjerner og flotte ord med på vejen fra Soundvenue: ”Funklende melodier, perfekt eksekvering og en blændende produktion – alt falder simpelthen i hak på duoens tredje album.” 

 

Palace Winter - Top of the Hill

Brasserie Kunstens menu til Kunsten Summer Lounge

Menuen er i år den samme hver onsdag, men der er til gengæld flere retter at vælge imellem. Picnic-menuen, som man kan spiser her på plænen, består af tre lækre salater, som I selv skal hente i vores bar/streetkøkken ovre i hjørnet af parken.
Og har du mere lyst til at spise ved Brasseriets borde, så skal du bestille fra den anden menu med blandt andet koldrøget laks, majskylling og vaniljeparfait på. Gå ind i Brasseriet – så henviser de dig til et bord.


Parkmenu (streetfood)

Ceasarsalat med bryst af majskylling, croutoner, rødløg, peberfrugt og parmesan
85 kr. (studerende 70 kr.)
 

Spicy Asian salat med søkogte rejer, agurk, fennikel, gomacreme og wasabi peanuts

85 kr. (studerende 70 kr.)

 

“Tabouleh” - bulgursalat med persille, peberfrugt, mynte, tomat og sprøde kerner (vegansk)

75 kr. (studerende 60 kr.)

 

Alle retter serveres med focacciabrød med rosmarin (vegansk)


Brasserie-menu

Koldrøget laks med urtecreme og salat

Majskylling med danske kartofler, løvstykke, sæsonens grønt og timiansauce

Isparfait (vanilje) med sæsonens bær, bærpuré og knas

 

1 ret: 145 kr. / 2 retter: 225 kr. / 3 retter: 275 kr.

 

Ostetallerken med udvalg af Arla Unikaoste og brød
105 kr.

 

Børneret (under 12 år): Cremet pasta med pancetta, løg, fløde og parmesan
65 kr.


Der gives 10% rabat, hvis du er medlem af Klub Kunsten + Utzon.

Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke til Kunsten Summer Lounge.

Datoer

7. jul 2021, 16:00 til 20:30

Praktisk information

Praktisk information 

  • Du har fri adgang til Kunsten Summer Lounge, når entreen til museet er betalt. 
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri entré. 

Kategorier

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Brasserie Kunsten leverer maden og de kølige drikke

Nyd Summer Lounge-streetfood i Skulpturparken eller book et orangeri/bord hos Brasserie Kunsten og bestil fra det normale menukort.

 

Du skal betale entré til museet fra kl. 16 på onsdage med Summer Lounge – også for at spise i Brasserie Kunsten. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har altid fri éntre.

Kunsten Summer Lounge 2021 er støttet af

 

 

 

 

 

 

 

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Særlige forholdsregler i forbindelse med dit besøg

Når du besøger Kunsten, er din sikkerhed helt afgørende for os, men vi har brug for din hjælp, så vi kan hjælpe hinanden. Museet følger naturligvis myndighedernes anbefalinger, og har samtidig indført en række tiltag, der skal være med til at gøre et besøg på museet til en sikker og forsvarlig oplevelse for alle.