
Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde. Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.
Få fri entré til 8 x Kunsten Summer Lounge + et helt års fri adgang til Kunsten, Utzon Center og Louisiana. Se priser på årskort her.
Som årskortholder får du fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage og mange andre fordele. Du kan selvfølgelig medbringe en gratis ledsager, hvis dette er en del af dit medlemskab. Gå direkte til køb af adgang her. Det er også muligt at købe en dagsbillet til Kunsten Summer Lounge ved ankomst eller via vores webshop.
Kølige drinks, læskende drikkevarer og sprøde fritter kan købes i Summer Lounge-boderne og nydes i Skulpturparken. Brasserie Kunsten serverer også indenfor og på terrassen. Se menukort her.
Du må ikke medbringe drikkevarer, men du må medbringe egen mad. Medbragt mad må nydes i Skulpturparken alle Summer Lounge-onsdage – og kun der.
Kunsten Summer Lounge den 9. juli er stolte af at være en del af det officielle kulturprogram under Danmarks EU-formandskab. Kulturprogrammet drives af Kulturmødet Mors i samarbejde med Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut, Ung Kult og Grundtvigsk Forum med støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.
10.00 Museet, Brasserie Kunsten og parken åbner
15.00 Loungebaren åbner, DJ Wasabi.fm spiller og havespillene står klar til en dyst
17:00 Talk: EU for begyndere – Akavet Emma møder verdensmanden Lykketoft
18.00 Drop-in workshop: Fællesflet for fremtiden med billedkunstner Inge Tranter (i parken indtil kl. 19 – du kan være med i alt 15-45 min.)
18.15 Guidet tur: Kunstneriske fællesskaber (30 minutter, begrænsede pladser, reservér billet i informationen på dagen)
19.00 Musik: Rest In Beats
20.30 Baren og Brasserie Kunsten lukker. Tak for i aften!
21.00 Museet lukker
Rest In Beats er et evigt kærlighedsprojekt. Både musikalsk og sjæleligt. Det er unik, dansk/kurdisk livs-poesi, en sjælefuld vokal og tætte kor-flader der hviler ovenpå organiske og ørehængende beats.
Duoen består af de to legesyge sjæle Rezwan Taha og Sebastian Thielke, som er kendt for deres intense synergi på scenen og for bl.a. sangene ‘Fugle kan dø’ og deres seneste EP ‘Synge Igen’.
Kurdiske Rezwan Taha og hendes stemme besidder et sjældent nærvær og en inderlighed, der sammen med hendes dybt personlige tekstunivers, tryllebinder lytteren. Kraftfuld sjælesang sammensmelter smerte, kærlighed og håb og efterlader et rørt publikum med en følelse af, at være omfavnet.
Med sig har de den fantastiske trompetist Ruhi Erdogan, hvis sjæl og lyd blender ind i RIBS univers på aller smukkeste vis.
Hvad har en tidligere FN-formand og en akavet podcastvært til fælles? En vigtig samtale om EU, unge og fremtiden – uden filter. Emma Thomsen stiller alle spørgsmålene, også de akavede, og den politiske legende Mogens Lykketoft svarer med erfaring, glimt i øjet og håb for ungdommen.
Emma Thomsen – også kendt som Akavet Emma – er podcastvært og Danmarks bedste journalist. Hvis hun selv skal sige det. Og by the way journalist er ikke en beskyttet titel. Med humor og nysgerrighed stiller hun de spørgsmål, som andre undgår – også når det bliver lidt akavet. Emma er fra Frederikshavn. Spurgt.
Mogens Lykketoft har som tidligere formand for FN’s Generalforsamling og mangeårig toppolitiker en unik indsigt i internationalt samarbejde, EU og globale udfordringer. Han bringer stor erfaring og et smittende engagement i samtaler om fremtiden.
Talken til Kunsten Summer Lounge er en del af det officielle kulturprogram under Danmarks EU-formandskab. Kulturprogrammet drives af Kulturmødet Mors i samarbejde med Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut, UngKult og Grundtvigsk Forum med støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet. Se hele kulturprogrammet her.
18/6 | Musik: Efterklang Partner: GirlTalk | Mere → |
25/6 | Musik: Elias Rønnenfelt (solo) Performance: Hesselholdt & Mejlvang opfører SOS Save Our Souls | Mere → |
2/7 | Musik: BITOI Talk: Menneskets natur med Svend Brinkmann, Nicholas Okotie og Bente Hørby Boisen | Mere → |
9/7 | Musik: Rest in Beats Partner: Kulturmødet Mors, Ungdomsbureauet, Dansk Kulturinstitut, Ung Kult og Grundtvigsk Forum med støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet | Mere → |
16/7 | Musik: Svaneborg Kardyb Partner: LIMBO – Præsenteret af headspace Aalborg | Mere → |
23/7 | Musik: Astrid Engberg x Who Killed Bambi Partner: Pærfekt af Muskelsvindfonden | Mere → |
30/7 | Musik: Majke Voss Partner: The Soulfuls | Mere → |
6/8 | Musik: Selina Gin Performance: I FEEL LIKE A PIECE OF PAPER med Noah Umur Kanber | Mere → |