Secondary navigation

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Kunstnerisk grundkursus i tegning | UDSOLGT

Næste gang: 
1. okt 2025, 17:00 til 19:00

Lær tegningens grundelementer. Vores tegnekursus består af fem sessioner med billedkunstner Inge Tranter, der guider dig gennem alt fra konturlinjer, lys og skygge til portrættegning og komposition.

Vil du gerne blive bedre til at tegne? Eller have et skub til at sætte den første streg?

 

På vores tegnekursus bliver du introduceret for tegningens grundelementer i fem forskellige workshops. Din underviser er kunstner Inge Tranter, og hun vil guide dig i:

 

  • Tegneteori
  • Teknikker
  • At se rigtigt – at tegne er som bekendt at se
  • Grundlæggende portrættegning
  • Et væld af øvelser, hvor alle kan være med

 

Hele vejen igennem har Inge fokus på at inspirere dig til kreative måder at udfolde og lege med dine nye evner – med blik på processen fremfor det færdige resultat.

 

Uanset om du er nybegynder, godt i gang med at tegne eller måske deltog på kurset i foråret 2025, vil du opdage nye teknikker og udvikle dine færdigheder sammen med Inge.

 

Vi stiller alt nødvendigt materiale til rådighed – du skal bare medbringe din nysgerrighed og lyst til at udforske tegnekunsten.

 

Workshops afholdes i perioden august til december, og hver session fokuserer på et nyt tema, hvor du skal fordybe dig i tegningens grundelementer.

 

Læs hele kursusprogrammet længere nede på siden.

 

Du er altid velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasseriet og nyde dem i værkstedet. Planlægger du at afslutte en eller flere af aftenerne med middag i Brasserie Kunsten, anbefaler vi, at du booker bord på forhånd.

 

Billedkunstner Inge Tranter er din erfarne underviser på tegnekurset.

 

Billeder fra tegnekurset i foråret 2025.

Praktisk information

Kursuspris (pr. person for alle fem sessioner)

  • Hvis du har årskort: 600,- (gælder også hvis du hver gang er ledsager til en årskortholder eller har en fribilletter til hver gang) 
  • Hvis du ikke har årskort: 1900,-
  • Hvis du er studerende og ikke har årskort: 1100,-

 

Husk at du skal kunne fremvise årskort eller betale entré ved hver session.

 

Din almindelige billet eller studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Du er meget velkommen til at komme tidligt og udforske vores udstillinger.

 

Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter – i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.

 

Andre praktiske informationer

  • Workshoppen er henvendt til begyndere og letøvede tegnere.
  • Alle materialer er inkluderet i prisen, men du må gerne tage dine egne råmaterialer med, hvis du har nogle eksperimenter i tankerne. Du beholder selvfølgelig de værker, du laver undervejs på kurset.
  • Husk praktisk påklædning, der må blive beskidt.
  • Vi starter altid i værkstedet i underetagen.
  • Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes i værkstedet.
  • Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.

Kursusprogram

28. august: En undersøgelse af tegning – introduktion til materialer, bevægelse og fikspunkter 

Mål: At lære et mangfoldigt udvalg af papirtyper og tegneredskaber at kende. Og at gå på opdagelse i, hvad en tegning kan være

  • Vi arbejder undersøgende med tegning, hvor vi udforsker forskellige tegneredskaber – kul, tusch, blæk, blyant, grafit og papir med forskellige strukturer og overflader.
  • Gennem små øvelser har vi opmærksomheden på bevægelse, rytme og tekstur.
  • Vi eksperimenterer med hurtige streger, stempler, tryk og gnidninger for at undersøge, hvad en tegning kan være.

 

1. oktober: At tegne er at se 

Mål: Vi øver os i at se, hvordan tingene faktisk ser ud i stedet for, hvordan vores hjerne tror tingene ser ud. Derudover har vi fokus på koordinationen mellem øjne og hånd.

  • Vi udforsker blindtegning, hvor vi ikke kigger på papiret, men kun på det, vi tegner.
  • Vi tegner genstande og former med fokus på at fange essensen frem for detaljer og præcision.

 

6. november: Personlige streger

Mål: At slippe tankerne for i stedet at tegne intuitivt og personligt

  • Gennem forskellige øvelser undersøger vi, hvordan sanseindtryk kan blive til en personlig tegning.
  • Vi har fokus på grundlaget for en tegning – stregens karakter, intensitet og følelse.

 

12. november: Grundlæggende arbejde med form og fragmenter

Mål: Vi fokuserer på former, og hvordan alle motiver kan brydes ned til fragmenter af former.

  • Vi øver os i at se på genstande som todimensionelle former og bruger hjælpemidler som for eksempel forstørrelsesglas og spejle.
  • Vi arbejder med løsrevne fragmenter og forskydninger i vores tegninger – vi skiller motivet ad og sætter det sammen på nye måder.

 

4. december: Kroppen og store formater

Mål: Vi kaster os ud i at tegne kroppen, som er en kompleks ’genstand’ at tegne.

  • Vi tegner forskellige kroppe i forskellige positioner.
  • Vi udvider forståelsen af, hvad en tegning af kroppen kan være – blandt andet ved at bruge kroppen, for eksempel albuen, som tegneredskab.
  • Vi tegner stående på store stykker papir – det giver andre muligheder og udfordringer end at tegne siddende på mindre papirstørrelser.
  • Vi afslutter kurset med at tale om vores nye færdigheder.

Datoer

28. aug 2025, 17:00 til 19:00
1. okt 2025, 17:00 til 19:00
6. nov 2025, 17:00 til 19:00
12. nov 2025, 17:00 til 19:00
4. dec 2025, 17:00 til 19:00

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Støttet af