Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Lydbilleder: Pianist Nikolaj Svaneborg fortolker Kunsten Retro

Hvilken rytme har et værk af Picasso? Hvad er grundtonen i Asger Jorns malerier? Det får du måske et eller flere bud på denne aften, hvor vi overlader den musikalske malerpensel og Kunstens Steinway flygel til pianist Nikolaj Svaneborg, der med tangenterne vil male de lydbilleder, som Kunsten Retro inspirerer ham til.

Et kunstværk opleves aldrig ens, fordi vi ser på det ud fra forskellige ståsteder og med forskellige øjne. De associationer og følelser der vækkes i os, vil altid afhænge af det vi som beskuer har med os. Af samme grund findes der hverken forkerte eller én rigtig måde at fortolke et værk på.

Kom og nyd helt personlige, musikalske fortolkninger af kendte værker fra Kunstens samling, når Nikolaj Svaneborg kaster sig over fortolkningens kunst. Kunstens formidlingschef Peter Juul udvælger og præsenterer en række værker fra Kunstens samling, som så overlades i Svaneborgs kyndige, klaverspillende hænder.

 

Og hvem ved? Måske åbner tonerne vores allesammens øjne for nye anskuelser af kunstværkerne.

 

svaneborg kardyb video



Om Nikolaj Svaneborg

Nikolaj Svaneborg er den ene halvdel af den prisvindende, danske jazzduo Svaneborg Kardyb, der laver både glædesfyldte og smukke melodier med en nordiske atmosfære og subtil electronica. Det er musik spillet på trommer og wurlitzer og siden udgivelsen af deres prisvindende debutalbum ’Knob’ i 2019 er de på rekordtid blevet en etableret del af den danske og europæiske jazzscene. Svaneborg mødte Kardyb i 2013 på det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg, hvor de begge studerede. 

 

Praktisk Information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.

  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Vil du sikre dig en plads, kan det ske mod et reservationsgebyr på 20 kr.
  • Arrangementet forgår midt i udstillingen og publikum er som udgangspunkt stående og af og til i bevægelse i mellem værkerne. Gangbesværede er velkomne til at medbringe en foldbar skammel fra informationen.
  • Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten.
  • Reservationsgebyret refunderes kun ved aflysning af arrangementet.

Datoer

31. aug 2023, 19:30 til 20:30

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten holder åbent til kl. 21 onsdag og torsdag

Kreative workshops

Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

 

Foredrag og samtaler

Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

 

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Kunsten efter 17 er støttet af