Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Samtale: I Pia Arkes fodspor – del 2

Mød inuit-tatovøren og bliv klogere på fortid og fremtid og alle nuancerne i det moderne, grønlandske samfund.

I en samtale med Maya Sialuk Jacobsen, der er inuit-tatovør, og Lisbeth Valgreen, cand.mag. i grønlandske og artiske studier, vil Helle Fagralid bl.a. dykke ned i temaer, der vedrører kulturelle traditioners betydning i samtiden.

 

Inden for de seneste år er der opstået en udbredt interesse for oprindelige inuittatoveringer i Grønland. Maya Sialuk Jacobsen har med sit traditionelle håndværk været med til at genoplive den 4000 år gamle tradition. Samtidig arbejder Lisbeth Valgreen for at give især børn og unge i Danmark en større - og ikke mindst mere nuanceret - viden om det moderne samfund i Grønland.

 

Sammen undersøger de, hvordan viden helt konkret er med til at nedbryde fordomme og kan styrke relationen imellem Grønland og Danmark. Alt sammen med udgangspunkt i Pia Arke-udstillingen.

 

Pia Arke anvendte kulturelle genstande, etnografika, i flere af sine værker og stillede på den måde spørgsmål til den inuitiske kulturs særlige kendetegn, og hvordan de kan anvendes i en samtidig kontekst. På den måde skabte hun en forbindelse imellem fortidens traditionelle blik på den inuitiske kultur og nutiden, hvor traditionen bestemt ikke afskrives, men derimod bliver trukket frem i lyset, så den kan betragtes med nutidige øjne.

 

Om de medvirkende

 

Maya Sialuk Jacobsen er fra Qeqertarsuaq, Grønland og bor i Svendborg, Danmark.


Maya Sialuk er traditionel Inuit-tatovør, privatforsker i Inuit’s immaterielle kultur og religion, underviser, foredragsholder og kunstner. Hun har godt 20 års erfaring indenfor tatoveringsfaget. I 2010 grundlagde hun tatoverings- og forskningsprojektet Inuit Tattoo Traditions.


Inuit Tattoo Traditions dækker Inuit-territorierne i Grønland, Canada og Alaska, og Maya Sialuk har i samarbejde med Anchorage Museum, The Polar Lab oplært fire kvinder (Inupiaq og Yupik) i Inuittatoveringsmetoder og mønsterforståelse.

 

Forskning og arbejdet mod kulturbevaring fylder meget i Maya Sialuks hverdag. Hun er optaget af forskningsetik samt etiske spørgsmål omkring brug af kulturarv. Både når det gælder udefrakommende og kulturmedlemmer. Som kunstner arbejder Maya Sialuk omkring emnet kulturel forankring og etisk brug af kulturarv.


I 2021 udstillede Maya Sialuk blandt andet i udstillingen Verden Er I Dig på Charlottenborg i København, og hun har et værk med i åbningsudstillingen på Qaumajuq Museum Of Inuit Art (Winnipeg Art Gallery) i Winnipeg, Manitoba, i Canada.

 

Lisbeth Valgreen er uddannet cand.mag (2004) i grønlandske og arktiske studier fra Københavns Universitet med et år som gæstestuderende ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. Hun har bl.a. været kulturmedarbejder i Det Grønlandske Hus i København, sekretariatschef i Det Grønlandske Selskab og arkivchef v. Arktisk Institut.


Siden 2017 har hun været selvstændig tekstforfatter/redaktør/konsulent og arbejdet for bl.a. Undervisningsministeriet, Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum m.fl. samt skrevet en række børnebøger og undervisningsmaterialer. I øjeblikket underviser hun på Nordatlantens Brygge og er konsulent på den nye museumsbygning/Arktisudstilling på Naturhistorisk Museum og en grønlandsudstilling på museet Palais de Rumine i Schweiz.

 

Helle Fagralid er freelance skuespiller og kendes fra diverse film som bl.a. Sorg og Glæde og Så længe jeg lever samt tv- serier som bl.a. Forbrydelsen III og Den som dræber – Fanget i mørket (sæson 2). Derudover er hun nyuddannet kunsthistoriker og har skrevet speciale om Pia Arke og kuratering. Hun bidrager til udstillingskataloget til Pia Arke – Drøm og fortrængning med interviewet ”Hvilken kunst er vores?” med kunstneren Jessie Kleemann.

 

Foto (top)
Uden titel (De tre Gratier collage), 1994

Sort-hvid fotocollage

Louisiana Museum of Modern Art, Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden

© Pia Arke Estate

Foto: Kim Hansen

Datoer

13. apr 2022, 17:00 til 18:30

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
  • Arrangementet foregår i Auditoriet.
  • Snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.

Kategorier

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kreative workshops

Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

 

Foredrag og samtaler

Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

 

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Kunsten efter 17 er støttet af