Kreative workshops
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Kom indenfor i Superflex´ verden, hvor du denne aften kan møde kunstner Rasmus Nielsen. Han har sammen med kollegaerne Bjørnstjerne Christiansen og Jakob Fenger dannet den verdenskendte, danske kunstnergruppe, som i 2021 modtog Kronprinseparrets store pris.
Kunstnerne fra Superflex er lige nu aktuelle på Kunsten med deres bidrag til den store jubilæumsudstilling MARMOR. Værkerne Interspecies Assembly / Vertical Migration sætter fokus på menneskehedens afhængighed af og forpligtigelse til at samarbejde med andre arter på vores planet.
Det er Kunstens direktør, Lasse Andersson, der i samtale med Rasmus Nielsen søger at finde ud af, hvem Superflex egentlig er, og hvad der i mere end tyve år har drevet deres voksende kollektiv i en nedlagt transformator, Station på Østerbro. Men vi skal ikke mindst stille skarpt på, hvad kunstens rolle kan være i en meget omskiftelig verden. Kan kunstnere også være forskere, og kan kunsten være med til at få os på rette spor, når det gælder klima og miljø?
Interspecies Assembly og Vertical Migration af Superflex kan netop nu opleves på Kunsten. Værkerne rejser rundt i hele verden og har tidligere været udstillet ved FN’s hovedkvarter samt i Central Park, New York. At værkerne lige nu vises på Kunsten er muliggjort af Spar Nord Fonden.
Foto: Ulrik Jantzen/Büro Jantzen
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.