Snart skal vi mødes til årets første åbning og vi glæder os til at se dig!
Eftermiddagen står på spændende taler, mulighed for at købe vin og besøg i den tankevækkende udstilling Larissa Sansour & Søren Lind – Tomorrow’s Ghosts. En udstilling, der taler ind i en aktuel frygt for krig og katastrofer, men som også minder os om verdens skønhed.
15.00 Dørene åbnes til udstillingen
15.30 Korte velkomsttaler ved direktør Lasse Andersson og kunstfaglig chef Claire Gould
16.00 Tre korte introduktioner af et kvarters varighed ved Kunstens guides
Oplev den første, store udstilling af den palæstinensiske kunstner/instruktør Larissa Sansour og den danske forfatter, instruktør og manuskriptforfatter Søren Lind på et dansk museum.
Det er skulpturer og to arabiske sci-fi-kortfilm med en dyb, kunstnerisk klangbund.
I udstillingen præsenterer de værker, der adresserer følgerne af traumer, sorg og tab. Værkerne understreger virkningen af politiske konflikter og økologiske katastrofer. Samtidig peger udstillingen fremad og giver bud på, hvordan vi selv kan omskrive og påvirke historien.
Foto: In Vitro, film, 2 channels, 28’, Larissa Sansour and Søren Lind, 2019
Courtesy of the artists and Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Supported by Augustinus Fonden.