Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Vin & Viden: Flora & Microflora Danica

12. nov 2025, 17:00 til 19:00

Hvordan former vi naturen – og hvordan former naturen os? Denne aften ser vi nærmere på både planter og mikroorganismer, i selskab med to eksperter. Vi bliver klogere på, hvordan kortlægningen af naturen efterlader sociale, politiske og videnskabelige spor. Inspireret af udstillingen (Un)real.

Suveræne blomster – Flora Danica og den danske natur

Videnskabshistoriker Christoffer Basse Eriksen tager os med ind i det monumentale værk Flora Danica, og viser de ofte oversete videnskabelige, æstetiske og politiske dimensioner. I en periode på mere end hundrede år udgav staten over 3000 tavler, der præsenterede billeder af landets vilde planter. Gennem en række eksempler fra Flora Danicas lange udgivelseshistorie får du indsigt i, hvordan værket var med til at skabe forestillingen om en særlig dansk natur.


Microflora Danica – mikroorganismernes skjulte univers

De fleste forbinder Flora Danica med porcelænsstellet, men i dag fortsætter historien i et nyt format. Professor i biovidenskab Mads Albertsen præsenterer Microflora Danica, der i forlængelse af Flora Danica ønsker at kortlægge Danmarks mikroorganismer. Her får du indblik i en hidtil usynlig verden, som både påvirker vores helbred, naturens kredsløb og åbner nye muligheder for bioteknologi.


Oplægsholdere

Christoffer Basse Eriksen er videnskabs- og idéhistoriker ved Aarhus Universitet, medlem af Det Unge Akademi og leder af Sapere Aude-forskningsprojektet ’Suveræne blomster’, som er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond. Han er specialiseret i livsvidenskabernes historie i perioden 1600-1900 med særligt fokus på mikroskopets, økologiens og blomsterbilledernes historie.

Mads Albertsen er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og medlem af Videnskabernes Selskab. Han er verdensførende forsker inden for mikrobielle DNA-analyser.

 

Om Vin & Viden

Nyd et glas vin, mens du får serveret fascinerende facts fra spændende oplægsholdere. Vin & viden er en arrangementsrække, hvor du bliver klogere på emner, du måske slet ikke troede, du gerne ville vide noget om. Vi lover, at du efterfølgende får lyst til at dele din nye viden med venner og familie.

 

 

Vin & Viden er arrengeret i samarbejde med

Datoer

12. nov 2025, 17:00 til 19:00

Billet for årskortholdere + evt. ledsagere

Billet + entré til Kunsten

Praktisk information

Billetpriser (pr. person)

Hvis du har årskort: 20,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Hvis du ikke har årskort: 160,-
Hvis du er studerende og ikke har årskort: 120,-
 

Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes, du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.

 

Vin: 45,-

Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med billetkøb eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.

 

Andre praktiske informationer

Alle kan være med – uanset forudgående viden om emnet.
Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten, som netop har fået ny menu. Se menuen og book bord her.
Vær venligst opmærksom på, at din billet annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder dit krav på pladsen, som så kan gives til anden side.
Eventbilletter og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.
 

Du finder endnu flere arrangementer i Kunstens kalender. Du kan også skrive dig op til Kunstens nyhedsbrev for at få først besked om nye arrangementer.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Fuldend din oplevelse i Brasserie Kunsten

Gør dit besøg til en helhedsoplelvelse og nyd et lækkert måltid i Brasserie Kunsten. Lad køkkenet tage sig af alt det praktiske, så skal du bare koncentrere dig om at nyde et godt måltid i selskab med venner eller familie.

Støttet af