Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Vin & Viden: Sorg og håb | UDSOLGT

Hvordan navigerer vi gennem sorgens landskab, og hvordan kan håbet trives i tider, der synes håbløse? Lyt til to eksperter, der belyser både sorgens meningsfuldhed og håbets nødvendighed.

Sorg og håb i en uperfekt verden

Hvordan bevarer man håbet i en håbløs tid? Og hvad vil det egentlig sige at sørge?

 

Det vil adjunkt i psykologi ved Aalborg Universitet, Alfred Sköld, give dig svar på i et oplæg om, hvordan sorgen og håbet er intimt forbundne. Både sorgen og håbet hviler nemlig på en konfrontation med livets begrænsninger. Den sørgende skal leve videre – en opgave, som er helt umulig uden håb. Den håbende skal indse, at fremtiden sjældent bliver, hvad vi havde håbet på – en opgave, som er helt umulig uden evnen til at sørge.

 

Sorg i forandring: Hvor går den sørgende hen?

Hvilke betingelser har sorgen – og dermed også håbet – i vores samtid? 

 

I løbet af de sidste 10 år har vi set en stigende optagethed af sorg i kulturen og i medierne. Samtidig lægges der an til at implementere og anvende den nytilkomne diagnostiske klassifikation Prolonged Grief Disorder. Hvordan kan vi forstå denne dobbelthed, hvor de sørgende både oplever deres egen sorg, men hvor vi samtidig på samfundsplan anskuer sorgen som noget, der kan være sygeligt? Hør sociolog og postdoc ved Aalborg Universitet, Peter Clement Lund, diskutere sorgen i dette spændingsfelt.
 

 

Oplægsholdere

Alfred Sköld, adjunkt i psykologi ved Aalborg Universitet, skrev sin ph.d.-afhandling om sorgen efter at miste en livspartner, og i sit nuværende forskningsprojekt undersøger han følelsernes rolle i klimakrisen med fokus på håb. Herudover har han været redaktør på antologierne ”Kampen om lykken” (2020) og ”Kærlighedens kartotek” (2023).

 

 

 

Peter Clement Lund, sociolog og postdoc på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet skrev ph.d.-afhandling om den igangværende implementering og diskussion om Prolonged Grief Disorder samt hvilke samfundsmæssige betingelser, der er for sorgen som fænomen. I sit nuværende forskningsprojekt, PLACES, undersøger han angst og dens forbindelse til miljøer og steder.

 

 

 

Fotokreditering: Alfred Sköld af fotograf Hanne Fuglbjerg og Peter Clement Lund af fotograf Peter Drastrup

Vin & Viden er arrangeret i samarbejde med

 

 

Datoer

27. feb 2024, 17:00 til 19:00

Praktisk information

Arrangementets pladservationer er udsolgte.

     

    • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Årskortholdere har fri entré for kortholder og en ledsager.
    • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
    • Køb et glas vin til en særligt reduceret 'Vin & Viden' pris online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten på dagen. Vælg mellem rød, hvid eller rosé når du ankommer.
    • Øvrige snacks og drikkevarer kan købes i Brasseriet og må gerne medbringes i auditoriet.
    • Vær venligst opmærksom på, at din pladsreservation annulleres, hvis du ikke er mødt op 15 minutter inden arrangementets start. Herefter frafalder din reservation og pladsen kan give til anden side.

    • Pladsreservationer og køb af vin refunderes kun ved aflysning fra Kunstens side.

     

    Nye billetbetingelser for 'Vin & Viden':

    Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.

    En ekstra bid af Kunsten

    En ekstra bid af Kunsten

    Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
    Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

    Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

    Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

    Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

    Arrangementet er støttet af