Billedkunstelever fra Aalborg Katedralskole har lavet udstillingen, der består af forskellige typer papkassebilleder. Eleverne har hentet inspiration i kunstneren Vilhelm Lundstrøms pakkasse-billeder fra 1918-1919.
Da Lundstrøm for præcis 100 år siden lavede sine billeder af gamle pakkasser, blev publikum chokeret over materialet og kompositionen.
I dag anvender vi papkasser i stedet for pakkasser. Denne forskel i materiale og dets udtryk, har eleverne eksperimenteret med gennem deres nutidige tolkninger af Lundstrøms værker og farvebrug.