Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Hvad er Kunsten Kreativitarium?

Kunsten Kreativitarium sætter skaberkraften fri og giver alle landets børn mulighed for at få et sjovt og sanseligt møde med kunsten. I Kunsten Kreativitarium må man gerne tænke anderledes og eksperimentere frit og uden facitliste. Kunstens Kreativitarium er et kreativt univers; en moderne hands-on-dannelses – og kreativitetsplatform, hvor børns møde med kunst og kunstnere styrker udviklingen af deres kreativitet og empati.

 

Kunsten Kreativitarium udspringer fra Kunsten i Aalborg, men skal ikke anskues som et fysisk afgrænset rum.

 

Kunsten Kreativitarium forgrener sig til aktiviteter på fire hovedområder:

  • On Site: Vi laver Kreative forløb og workshops med kunstnere for børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser på museet.
  • Zoner: Vi har altid flere hands-on-zoner på museet, hvor børn kan røre, lege og være kreative. Zonerne tager udgangspunkt i de aktuelle udstillinger og gør det sjovt for børn at gå på museum samtidig med, de sanser, skaber og lærer.
  • To Go: I løbet af 2018-2021 besøgte vi 15 forskellige byer i regionen og lavede i alt 120 workshops i børnehaver, på skoler og på byens torve for børn og deres familier. Vi rykker fortsat ud med kunstværker og kreative workshops i forbindelse med større events i Nordjylland – f.eks. Kulturmødet på Mors og Aalborg Børnekarneval eller i samarbejde med boligforeninger eller festivaller. 
  • Givisme: Vi forsker og bliver klogere på kreativitet. Den nye viden deler vi med lærere, pædagoger og museumsansatte på museets hjemmeside, i artikler, på kurser og i uddannelsesforløb. Alt sammen under overskriften Givisme. Formålet er at løfte hele sektoren.

 

Kunstens Kreativitarium giver mulighed for at opleve kreativiteten på nærmeste hold i mødet med billedkunstnere og kunst af højeste kvalitet. Vi udvikler det gode børneliv menneske til menneske i en digital tidsalder, og vi har fokus på nærvær, samtale og empati. Her kan børn blive kloge på egne hænders muligheder og opleve, hvordan læring opstår i dialog mellem kroppens og hjernens arbejde. Målet er at blive en mental og fysisk opladestation, hvor børns kreativitet og skaberkraft kan blomstre.

 

Vi samarbejder ydermere med Aalborg Kommunes børn og unge-forvaltning, UCN Aalborg, Region Nordjyllands Kulturaftale og det Nationale Netværk af Skoletjenester. 

 

Kunsten er også langt mere end et fysisk museum. Vi vil brede kunst og kreativitet ud til alle. Det kan du læse mere om på vores side Medborgerskab på Kunsten.

 

Har du spørgsmål vedrørende Kreativitarium, er du velkommen til at ringe eller skrive til Peter Juul, telefon 31994116, pjj@kunsten.dk.