Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

KunstGåtur i Aalborg SØ

Har du nogensinde tænkt over, hvor meget kunst der er i Aalborg SØ? Måske færdes du dagligt i området, måske sjældent, uden at lægge mærke til og tænke over de udsmykninger og kunstværker, der pryder området. Kunsten har i samarbejde med Aalborg Kommune lavet en kunstrute, så du kan gå på opdagelse i bydelens skatte. Vi starter i Gug Kirke og ender ved Solen på Th. Sauers Vej. Tag en du holder af under armen, og tag enten ruten fra ende til anden, lidt ad gangen, eller studer kortet med kunstværkerne så du kan give kunstværkerne i dine hverdagsrutiner lidt ekstra opmærksomhed.


Generelt er der i det offentlige rum rundt i Danmark meget kunst, vi ikke ved meget om. Viden om de offentlige kunstværker går ofte fra mund til mund, og pludselig er det desværre glemt. Det gælder også nogle af kunstværkerne på denne rute, så hvis du har viden om værkerne, må du endelig kontakte museet, så vi kan få din viden skrevet ned.