Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Læring

Superflex

Dansk kunstnergruppe bestående af Bjørnstjerne Christiansen, f. 1969, Rasmus Nielsen, f. 1969, Jacob Fenger, f. 1968


We Are Having the Time of Our Lives, 2021

LED-bogstaver, aluminiumsstruktur, sandsække af pvc
Tilhører kunstnerne.

 

Om værket

Et stort lysende LED-skilt med budskabet We Are Having the Time of Our Lives stråler ud i rummet som en stor reklamesøjle. Budskabet virker umiddelbart opmuntrende, men ser man nærmere efter, er skiltet barrikaderet med sandsække, der beskytter det mod at blive væltet. Trods det at skiltet er bøjet i neon, trues sikkerheden af en udefrakommende kraft.


Budskaberne er sjældent entydige hos den danske kunstnergruppe Superflex, og deres arbejde kredser ofte om emner som kapitalismekritik, klimakrisen og forbrugerisme. De ser på deres værker som ‘værktøjer’, beskueren kan interagere med og måske derved få øje på andre og mere eksperimenterende veje til forandring end dem, de traditionelle økonomiske produktionsforhold tilbyder. I forhold til udstillingen Work it Out og temaet om det moderne arbejdsliv lægger værket op til en indre refleksion: Har jeg ‘the time of my life’, når jeg arbejder, eller når jeg ikke arbejder? Værket kan også ses som en påmindelse om, at en større krise lurer lige om hjørnet. Vores velkendte samfund er under stor transformation.

 

Perspektivering

Ifølge Superflex er det lige nu, menneskets evolution peaker, og vi har muligheden for at ‘nyde den bedste tid’. Men det er på kommende generationers bekostning. Vi kan ikke bare fortsætte vores forbrug og lade samfundets vækstkurver blive ved med at stige, hvis vi skal tage hensyn til morgendagens samfund og en mere bæredygtig og klimavenlig udvikling.


FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015 har skabt et fornyet fokus på verdens ulighed, klimaet og behovet for udvikling på tværs af alle verdens lande. Men vi er stadig langt fra de store forandringer. Mange oplevede et kortvarigt håb for klimaet under den globale pandemi. Jordkloden blev for en kort bemærkning mere blå og himlen mere klar, da smoggen forsvandt over verdens metropoler.

 

Investment Bank Flowerpot / Deutsche Bank, 2017

Beton, jord, hallucinogene planter, spand af rustfri stål
Kunstnerne


Investment Bank Flowerpot / JPMorgan Chase, 2017

Beton, jord, hallucinogene planter, spand af rustfri stål
Courtesy of 21st Century Museum of Contemporary Art, Kanazawa

 

Om værket

I værkserien Investment Bank Flowerpots er det den store markedsøkonomi, der kommer under kunstnergruppen Superflex’ kritiske lup. To udgaver af værkserien Investment Bank Flowerpots udstilles på Work it Out-udstillingen, nøje udvalgt i samarbejde med kunstnerne. Skulpturerne er modeller af hovedkvarteret for nogle af verdens største investeringsbanker, her Deutsche Bank og JPMorgan Chase. Hver model fungerer som en urtepotte med planter, der vokser himmelstræbende fra tagene på bankerne.
De store fremtrædende banker er omskabt til arkitektoniske modeller med blomsterpotter, hvori der vokser planter til dagligt brug. Planterne skifter fra udstilling til udstilling og kan i nogle tilfælde være hallucinogene arter. Deres hallucinogene virkning minder om den eufori, der kan være forbundet med pengetransaktioner: Det uhæmmede frie marked kan være berusende, og den globale økonomi formes til stadighed af denne vildtvoksende magt.


Perspektivering

Spørgsmålet om vækst er tæt forbundet med arbejdslivet og den rolle, det enkelte menneske spiller for at holde hjulene i gang og bidrage til samfundet.


Arbejdslivet er overordnet set prisgivet den generelle samfundsudvikling, den globale udvikling og den politik, der føres i de enkelte lande. Vækstkurver, arbejdsløshedsstatistikker og økonomisk indtjening påvirker det enkelte menneskes liv og levned. Mange mennesker taler om oplevelsen af at løbe hurtigere og hurtigere i et hamsterhjul – i et amokløb, der kan minde om vækstkurverne i de store banker med en svimlende effekt til følge.

 

The Working Life, 2013

Filmed on RED, PAL, 16:9, 1920x1080 pixels, 16-bit 48.000kHz. Stereolyd.

 

Varighed: 9 min., 50 sek.

Manuskript: Nikolaj Heltoft & SUPERFLEX
Hypnotisør: Tommy Rosenkilde
Instruktør: Caroline Sascha Cogez
Filmfotograf: Magnus Jønck
Kameraassistent: Ivan Molina Carmona
Grip: Christian Broe Brøndum
DIT: Rasmus Jørgensen
Lyd: Morten Bak Jensen
Lyddesign/komponist: Mads Heldtberg
Klipning: Copenhagen Brains

 

Om værket

I værket The Working Life fra 2013 af Superflex analyseres arbejdssituationen fra et terapeutisk perspektiv. Videoen gengiver en session ved en hypnotisør, som taler direkte til kameraet med en hypnotisk stemme, der tager dig på en fantasirejse ind på et tillokkende kontor og ud i friheden igen. En rejse, der starter med store forventninger om at blive en del af arbejdslivet, men som afslutningsvis udtrykker en glæde og lettelse over at slippe ud af det umenneskelige kontormiljø igen. Superflex’ værk sætter spørgsmålstegn ved, hvor, hvordan og om mennesket kan finde lykken i arbejdslivet på et kontor. Hypnotisøren afslutter seancen med et fingerknips, da døren åbner sig til verden udenfor og en ny følelse af frigørelse.  


Perspektivering

Drømmen om at have et arbejde er ikke en ny opfindelse. Siden industrialiseringen har arbejdsløshedens udvikling været fulgt nøje. Mange søger drømmen om det gode job, ønsket om selvrealisering og forfremmelse. Vi vil gerne præstere og anerkendes i vores job. I den danske velfærdsstat er vi langt i arbejdet med at udvikle gode generelle arbejdsforhold, og forholdene i Danmark bliver ofte betegnet som favorable i forhold til udlandet. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en langvarig tradition for at fastlægge løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster. Men ifølge sociologerne Rasmus Willig og Anders Ejrnæs finder vi os i dag i meget mere, end vi gjorde tidligere. Mange oplever stress og angst for ikke at slå til i mødet med de stigende krav, og angsten for at miste jobbet er blevet større, da behovet for social sikkerhed er stort. Rasmus Willig beskriver i sin bog Kritikkens U-vending (2013), hvordan kritikken har ændret sig i dag til at blive et personligt problem. Den har fået karakter af selvkritik, og den tidligere arbejderbevægelses udadvendte kritik afmonteres i arbejdslivet ved at blive returneret til sin afsender: det enkelte individ.