
Her får du et overblik over sagen om Take the Money and Run med faktaboks og forklaring på begreber.
Til udstillingen Work it Out, der åbnede i 2021 og handlede om fremtidens arbejdsliv, ville Kunsten udstille to ældre værker af Jens Haaning. Det var En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst, 2007, og En gennemsnitlig dansk årsindkomst, der oprindeligt blev udstillet på Heart i Herning i 2010.
I anledning af den nye udstilling på Kunsten blev årsindkomsten opdateret til 2021-forhold, så værkerne bestod af indrammede pengesedler til en samlet værdi af 532.549 kr.
Kunstneren fik pengene stillet til rådighed via hans Nemkonto af Kunsten. Der blev mellem Kunsten og Jens Haaning underskrevet en kontrakt på, at pengene skulle tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukkede 16. januar 2022.
Umiddelbart før udstillingsåbning modtog Kunsten en mail fra Jens Haaning. Her beskrev han, at han i stedet for det aftalte værk havde lavet et nyt med titlen Take the Money and Run. Personalet kunne herefter åbne transportkasserne og konstatere, at de billedrammer, hvor pengene skulle være sat ind i, var tomme.
Det nye værk blev udstillet i forbindelse med Work it Out blandt andre værker af anerkendte samtidskunstnere.
Da udstillingen var slut, indbetalte Jens Haaning ikke pengene som aftalt i kontrakten, hvorfor Kunsten anlagde et civilt søgsmål.
Selve værket – eksklusiv pengene – tilhører Jens Haaning, og kunstneren er repræsenteret af Sabsay Gallery Copenhagen. Værket er ikke ejet af Kunsten, men er et indlån.
Når danske museer udstiller kunstværker, så kan de komme fra egen samling eller fra indlån. Ved indlån ejer museet ikke værket. Ejerne får det tilbage efter endt udstilling.
Museets egen samling ejes af museet – og dermed af os alle, da Kunsten er en offentlig institution. Museet har et budget til at købe kunstværker til samlingen, men typisk får Kunsten nye værker ved at søge økonomisk støtte hos fonde til at erhverve et konkret værk.
Når museet ikke udstiller værker fra egen samling, så låner museet eksisterende værker fra enten private samlere, andre museer, gallerier og/eller kunstnere. Når museer – som i tilfældet med Take the Money and Run – låner en kunstners værk, så udbetales der visningsvederlag fra staten til kunstneren, som museet søger hjem. Derudover dækker museet alle udgifter til for eksempel transport og klargøring af værket. I nogle tilfælde afholder Kunsten også udgifter til, at det eksisterende værk videreudvikles af kunstneren med henblik på en konkret udstilling.
Det vil sige, at Kunsten skulle have afleveret værket tilbage efter endt udstilling. Dog uden pengesedlerne, da Kunsten som aftalt i kontrakten med Haaning blot havde stillet dem til rådighed i udstillingsperioden.
Visningsvederlag er lovbestemt (lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning § 6) og skal udbetales til en kunstner senest 14 dage efter en udstillings sidste åbningsdag. Visningsvederlagets størrelse fastsættes efter blandt andet værkets værdi, udstillingssted og -periode.
Haaning ville få et honorar på 10.000 kr. fra Kunsten samt cirka 30.000 i visningsvederlag fra staten i ”leje”. Derudover ville Kunsten dække alle udgifter i forbindelse med transport og opdatering af værket samt udgifter til f.eks. kommunikation i forbindelse med udstillingen med kunstnerens værk, dog som udgangspunkt med et maksimumbeløb på 6.000 euro.
Honorarer forhandles mellem kunstneren og museet. Kunsten har frivilligt indgået en aftale med Organisationen Danske Museer, Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening og UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere. Aftalen sikrer kunstnere, der udstiller og/eller udlåner deres værker til Kunsten et minimumshonorar for det arbejde, engagementet i den pågældende udstilling kræver.
Hvad har Haaning tidligere gjort med pengene, når værket har været udstillet?
Værket har før været udstillet på udstillingen Socle du monde på HEART i Herning i 2010. Her blev pengene stillet til rådighed af Nordea sammen med Heart – og betalt tilbage efter endt udstilling.
Vi kender også Jens Haaning fra tidligere samarbejder. I 2017 erhvervede Kunsten hans værk Turkish Jokes, 1994, til samlingen. Jens Haaning er en anerkendt og etableret samtidskunstner.
Er pengene væk?
Nej, pengene er ikke væk. De er i Jens Haanings varetægt. Haaning har underskrevet en kontrakt om, at pengene skulle tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukkede 16. januar 2022.
Vi har stor respekt for, at der er tale om midler fra private fonde, og derfor har vi hele tiden har haft de kontraktlige forhold i orden. Vi henholder os til kontrakten, og har derfor taget de nødvendige skridt gennem et civilt søgsmål.
Har den meget omtale resulteret i flere gæster?
Museet var velbesøgt efter åbningen af den nye udstilling, som Haanings værk indgik i – ligesom det er normalt ved en åbning af en stor udstilling. Vi håber naturligvis, at flere har fået øje på både Aalborg og Kunsten og er altid glade for, når flere får lyst til at opleve moderne kunst. Vi håber dog på, at interessen især breder sig til kulturen som helhed og til flere diskussioner om moderne kunst – og ikke blot til værket Take the Money and Run.
Hvad mener I om værket?
Vores gæster kom desværre ikke til at opleve det oprindelige værk med de indrammede pengesedler. Det oprindelige værk var tankevækkende, da det satte fokus på både lønforskelle i EU, og samtidig gjorde det meget konkret, hvad vi materielt får ud af at sælge vores tid til en arbejdsgiver – sat op imod undersøgelser, der viser, at især meningsfuldhed og arbejdsglæde for manges vedkommende er vigtigere end løn.
Det nye værk kunne noget andet, og var en oplevelse i sin egen ret. Det har startet nye tanker og debatter med tematikker om kunstneres arbejdsforhold, om hvor meget penge fylder for os i det daglige samt den værdisætning, magt og status, der er forbundet med penge. Det har fået mange mennesker til at forholde sig til moderne kunst og givet dem en oplevelse med kunst. Og det er i bund og grund dét, som Kunsten og andre offentlige kunstmuseer er sat i verden for.
Haaning har brudt kontrakten og ikke betalt pengene tilbage – hvad nu?
Sagen er overdraget til vores advokat med retssag 21. august. Det er en ulykkelig sag, som vi helst havde løst gennem dialog med Jens Haaning. Kunstnerne er museets vigtigste samarbejdspartnere, og derfor er det ikke en situation, vi er glade for. Vi er desværre nødt til at føre en retssag, fordi vi har et ansvar over for de private fonde, som støttede denne udstilling økonomisk.
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Jens Haaning – Take the Money and Run, 2021. © Niels Fabæk, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg