Take the Money and Run: Begrebsforklaring og FAQ

Sagen kort

Til udstillingen Work it Out, der åbnede i 2021 og handlede om fremtidens arbejdsliv, ville Kunsten udstille to ældre værker af Jens Haaning. Det var En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst, 2007, og En gennemsnitlig dansk årsindkomst, der oprindeligt blev udstillet på Heart i Herning i 2010.

I anledning af den nye udstilling på Kunsten blev årsindkomsten opdateret til 2021-forhold, så værkerne bestod af indrammede pengesedler til en samlet værdi af 532.549 kr.
 
Kunstneren fik pengene stillet til rådighed via hans Nemkonto af Kunsten. Der blev mellem Kunsten og Jens Haaning underskrevet en kontrakt på, at pengene skulle tilbage i Kunstens varetægt, når udstillingen lukkede 16. januar 2022.
 
Umiddelbart før udstillingsåbning modtog Kunsten en mail fra Jens Haaning. Her beskrev han, at han i stedet for det aftalte værk havde lavet et nyt med titlen Take the Money and Run. Personalet kunne herefter åbne transportkasserne og konstatere, at de billedrammer, hvor pengene skulle være sat ind i, var tomme.

Det nye værk blev udstillet i forbindelse med Work it Out blandt andre værker af anerkendte samtidskunstnere.

Da udstillingen var slut, indbetalte Jens Haaning ikke pengene som aftalt i kontrakten, hvorfor Kunsten anlagde et civilt søgsmål.

Med ønsket om at vise nutidige versioner udstedte museet et lån af pengene til kunstneren svarende til de gennemsnitlige årsindkomster, så værkerne kunne opdateres. Ved ankomst til museet stod det imidlertid hurtigt klart, at museet havde modtaget et andet værk: rammerne var tomme, pengene væk og Jens Haaning proklamerede, at han havde skabt et helt nyt værk: Take the Money and Run. Det førte til at Kunsten anlagde retssag mod Haaning i Københavns Byret om de forsvundne penge. Museet vandt retssagen, som Haaning ankede til landsretten.
 
Sagen blev forliget i 2024 og Take the Money and Run blev en del af Kunsten samling. Take the Money and Run blev erhvervet via en donation fra Det Obelske Familiefond og udgør i dag en del af dansk kunsthistorie.

 
Med støtte fra Det Obelske Familiefond erhverver Kunsten den 15. maj 2024 værket Take the Money and Run af kunstneren Jens Haaning.

Take the Money and Run er et stykke institutionskritisk konceptkunst, hvor kontekst og omkringlæggende faktorer indgår som en central del af kunstværket, der kritisk problematiserer og udfordrer de strukturer, vi som samfund og individer indretter os efter. Take the Money and Run har sat sit præg på samtidskunsten i 2020’erne. Værket tager i Kunstens samling plads sammen med et andet værk af Jens Haaning, nemlig ’Turkish Jokes’ fra 1994, som museet erhvervede i 2015. Samtidig skaber værket en naturlig og nutidig forbindelse til Kunstens store internationale Fluxus-samling.

Faktaboks

Egen samling, udlån og indlån

Når danske museer udstiller kunstværker, kan de komme fra egen samling eller fra indlån. Ved indlån ejer museet ikke værket. Ejerne får det tilbage efter endt udstilling.
 
Museets egen samling ejes af museet – og dermed af os alle, da Kunsten er en offentlig institution. Museet har et budget til at købe kunstværker til samlingen, men typisk får Kunsten nye værker ved at søge økonomisk støtte hos private fonde til at erhverve et konkret værk.

Indlån og visningsvederlag

Når museet ikke udstiller værker fra egen samling, låner museet eksisterende værker fra enten private samlere, andre museer, gallerier og/eller kunstnere. Når museer – som i tilfældet med Take the Money and Run – låner en kunstners værk, så udbetales der visningsvederlag fra staten til kunstneren, som museet søger hjem. Derudover dækker museet alle udgifter til for eksempel transport og klargøring af værket. I nogle tilfælde afholder Kunsten også udgifter til, at det eksisterende værk videreudvikles af kunstneren med henblik på en konkret udstilling.
 
Det vil sige, at Kunsten skulle have afleveret værket tilbage efter endt udstilling. Dog uden pengesedlerne, da Kunsten som aftalt i kontrakten med Haaning blot havde stillet dem til rådighed i udstillingsperioden.

Haanings værk var et indlån

Visningsvederlag er lovbestemt (lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning § 6) og skal udbetales til en kunstner senest 14 dage efter en udstillings sidste åbningsdag. Visningsvederlagets størrelse fastsættes efter blandt andet værkets værdi, udstillingssted og -periode.
 
Haaning ville få et honorar på 10.000 kr. fra Kunsten samt cirka 30.000 kr. i visningsvederlag fra staten i ”leje”. Derudover ville Kunsten dække alle udgifter i forbindelse med transport og opdatering af værket samt udgifter til f.eks. kommunikation i forbindelse med udstillingen med kunstnerens værk, dog som udgangspunkt med et maksimumbeløb på 6.000 euro.

Honorar

Honorarer forhandles mellem kunstneren og museet. Kunsten har frivilligt indgået en aftale med Organisationen Danske Museer, Billedkunstnernes Forbund, Danske Billedkunstneres Fagforening og UKK – Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere. Aftalen sikrer kunstnere, der udstiller og/eller udlåner deres værker til Kunsten et minimumshonorar for det arbejde, engagementet i den pågældende udstilling kræver.

FAQ

Hvad har Haaning tidligere gjort med pengene, når værket har været udstillet?

Værket har før været udstillet på udstillingen Socle du monde på HEART i Herning i 2010. Her blev pengene stillet til rådighed af Nordea sammen med Heart – og betalt tilbage efter endt udstilling.
 
Vi kender også Jens Haaning fra tidligere samarbejder. I 2017 erhvervede Kunsten hans værk Turkish Jokes, 1994, til samlingen. Jens Haaning er en anerkendt og etableret samtidskunstner.

Har den megen omtale resulteret i flere gæster?
Museet var velbesøgt efter åbningen af den nye udstilling, som Haanings værk indgik i – ligesom det er normalt ved en åbning af en stor udstilling. Vi håber naturligvis, at flere har fået øje på både Aalborg og Kunsten og er altid glade for, når flere får lyst til at opleve moderne kunst. Vi håber dog på, at interessen især breder sig til kulturen som helhed og til flere diskussioner om moderne kunst     – og ikke blot til værket Take the Money and Run.

Hvad mener I om værket?
Vores gæster kom desværre ikke til at opleve det oprindelige værk med de indrammede pengesedler. Det oprindelige værk var tankevækkende, da det satte fokus på både lønforskelle i EU, og samtidig gjorde det meget konkret, hvad vi materielt får ud af at sælge vores tid til en arbejdsgiver – sat op imod undersøgelser, der viser, at især meningsfuldhed og arbejdsglæde for manges vedkommende er vigtigere end løn.

Det nye værk kan noget andet, og er en oplevelse i sin egen ret. Det har startet nye tanker og debatter med tematikker om kunstneres arbejdsforhold, om hvor meget penge fylder for os i det daglige samt den værdisætning, magt og status, der er forbundet med penge. Det har fået mange mennesker til at forholde sig til moderne kunst og givet dem en oplevelse med kunst. Og det er i bund og grund dét, som Kunsten og andre offentlige kunstmuseer er sat i verden for.

Hvad har det betydet for Kunsten at kunne erhverve værket i maj 2024?
Det Obelske Familiefond løste den gordiske knude, som hverken Jens Haaning eller Kunsten har kunnet løse siden udstillingen Work it Out, i 2021, hvori værket Take the Money and Run indgik.
 
Det er vigtigt for samtidskunsten, for kunstneren Jens Haaning, for Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og for værket Take the Money and Run, at der blev fundet en løsning. Dermed er  Jens Haanings Take the Money and Run (2021) sikret for eftertiden som en del af Kunstens samling og kan vises for offentligheden.

haaning

^{Jens Haaning – Take the Money and Run (2021) © Jens Haaning / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art}

haaning

^{Jens Haaning – Take the Money and Run (2021) © Jens Haaning / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art}

Foto i top: Jens Haaning - Take the Money and Run (2021) © Jens Haaning / VISDA. Foto: Kunsten Museum of Modern Art