Til underviseren

Før besøget

Lav en kort introduktion til kunstneren Julie Nord og udstillingen Just Like Home. Læg vægt på at forklare, at udstillingen er en totalinstallation, et gesamtkunstværk, så eleverne er forberedte på, at det ikke alene er de enkelte billeder på udstillingen, de skal forholde sig til, men den sammenhæng de indgår i. Tal om rammer for kunst og deres betydning for oplevelsen af værket.

Som et yderligere oplæg kan man eventuelt præsentere Freuds tanker om ”das Unheimliche” for eleverne. Den særlige uhygge, der opstår når det allermest velkendte og trygge pludselig forskydes, er en tematik, der ofte dukker op i Julie Nords univers. Hjemmet, familien og den personkreds, der knytter sig hertil, forvandles, og herved undermineres også vort eget selvbillede.

Uddrag af CHR. BRAAD THOMSENs anmeldelse af politisk revys danske oversættelse af Freuds ”Das Unheimliche”, på dansk ”Det uhyggelige”. Se mere på: http://freudselskabet.dk/tekster/anmeld2.html 

”Das Unheimliche”

”Det tyske begreb "das Unheimliche" lader sig vanskeligt oversætte til dansk med dets fulde associationsværdi i behold. Ifølge ordbogen betyder det "det uhyggelige", men dermed går vi glip af den særlige pointe, at det uhyggelige på tysk er identisk med "det u-hjemlige" i modsætning til "det hjemlige". Det uhyggelige er altså det fremmede, dvs. det, man ikke er fortrolig med.

Men så enkelt er det alligevel ikke. "Heimlich", som jo er det modsatte af "unheimlich", kan nemlig også i visse sammenhænge betyde "uhyggelig". Det er her, Sigmund Freuds interesse for "das Unheimliche" tager sit udgangspunkt. Freud har engang skrevet en artikel om, at på de ældste sprog havde man samme ord for følelser, som er hinandens modsætninger, og det interesserede ham meget, fordi han havde konstateret noget tilsvarende, når han forsøgte at tyde drømme. Nu havde han altså også et tysk ord, som betød både "hyggeligt" og "uhyggeligt".

At det hjemlige og fortrolige tillige kan være uhyggeligt kræver en fortolkning. På det sproglige plan hænger glidningen sammen med, at "heimlich" jo ikke blot betyder "hjemlig", men også "hemmelig" - og det hemmelige bliver nemt uhyggeligt. Ud fra en psykoanalytisk betragtning understreger Freud, at det uhyggelige strengt taget ikke er noget nyt eller fremmed, men noget, som sjælelivet fra første færd har været fortrolig med, men som er blevet fortrængt og dermed er blevet fremmedgjort. Det virkeligt uhyggelige er det fortrængtes tilbagevenden, hvad enten det fortrængte nu stammer fra individets barndom i form af traumer eller fra menneskets urtid i form af animisme.”

Introducer eleverne for deres opgave på museet.

Under besøget

Lad eleverne orientere sig i udstillingen. Inddel herefter eleverne i grupper og udlever opgave arket.

Efter besøget

Tryghedens fremmedgørelse: skriftlig fremstilling, der i essayform undersøger den frygt, der er forbundet med det velkendtes forvandling. Som inspiration til emnet er listen af film og bøger nærmest endeløs, men muligheder kan være:

B. S. Ingemann, ”Glasskabet”

H. C. Andersen, ”Skyggen”

Horace Walpole, “The Castle of Otranto”

Edgar Allen Poe, “The Raven”

Edgar Allen Poe, “The fall of the House of Usher”

Marry Shelly, “Frankenstein”

Robert Louis Stevenson, “Dr. Jekyll and Mr. Hyde”

Bram Stoker, “Grev Dracula”

Film:

Stanley Kubrick, “The Shining(Ondskabens hotel)”

Praktisk æstetisk arbejde:

Eleverne kan arbejde med fotografiet digitalt. Tag et vellignende foto af noget velkendt; dit hjem, din familie eller dig selv. Manipuler billedet på forskellig vis og undersøg, hvor grænsen går mht. genkendelighed. Hvor meget eller lidt skal der til, før det hjemlige fremstår fremmed, fremstår som hemmelighedsfuldt? Hvilke virkemidler er mest effektfulde i forhold til at skabe suspense (spænding)?Lav evt. et storyboard, til en lille kortfilm eller en lille novelle, hvor fotografiet enten bruges som en filmplakat eller et højdepunkt for handlingen.

Mål

Eleverne lærer at analysere samtidskunst ud fra en formel, betydningsmæssig og social/historisk vinkel.