Lav en kort introduktion til kunstneren Julie Nord og udstillingen Just Like Home.
Julie Nords portrætter er fiktive, men som en forberedelse kan det være en god ide at se på portrætter fra forskellige tider. Herunder ses en række eksempler, der kan danne udgangspunkt for en kort drøftelse på klassen.
Tal om hvad der er karakteristisk for de enkelte billeder, familieportrætterne såvel som de individuelle, og sammenhold med de ”portrætter” eleverne kender fra gamle fotoalbum, såvel som de sociale medier. Tal om forskelle og ligheder.
Introducer eleverne for deres opgave på museet.
Eleverne skal medbringe skriveredskaber til besøget. Derudover skal de medbringe et familieportræt eller et portrætfoto hjemmefra samt mobiltelefon. Alternativt kan man også medbringe et udprint af nogle af de portrætskildringer, som findes ovenfor eller vælge at gå på opdagelse i museets samling.
Opgavearket udleveres til eleverne.
Eleverne går sammen i mindre grupper og vælger et værk i udstillingen, som de skal analysere og sidenhen præsentere for klassen.
Hjemmeopgave: Julie Nord trækker på referencer til horrorgenren. Her forvandles det trygge hjem ofte til et angstfremkaldende univers. Og familiens givne identiteter undermineres.
Bed eleverne skrive en stil om hjemmet og familien i horror og gyserlitteratur - eller i film, gerne i en sammenlignende analyse med Julie Nord udstillingen.
Horace Walpole, “The Castle of Otranto”
Edgar Allan Poe, “The Fall of the House of Usher”
Stephanie Meyer, “Twilight sagaen”
Stanley Kubrick,“The Shining(Ondskabens hotel)”
Eleverne introduceres for kunsthistorien og komparativ analyse. Eleverne får lejlighed til at reflektere over, hvordan individuelle portrætter og familieportrætter iscenesætter bestemte opfattelser af familie, hjem og individ.