Elever fra Hasseris Gymnasium giver deres bud på innovative løsninger på ny arkitektur og byrum i Aalborg med udgangspunkt i et eller flere af de delmål, der ligger under verdensmål nr. 11.
Verdensmål nr. 11 handler om bæredygtig udvikling af byer og inkluderende byrumsdesign.
Som en del af opgaven, har eleverne arbejdet med begrebet fænomenologi i forbindelse med arkitektur – de har undersøgt, hvad den fænomenologiske tilgang betyder for den arkitektoniske formgivning og for den sansemæssige oplevelse af arkitektur og byrum.