Start i Vestre Fjordpark hvor du finder FOS, Thomas Poulsens Interior of Inés (2017). Tag derefter på gåtur gennem Vestbyen og Hasseris op til Mølleparken hvor du finder Rolf Roda Relingers Noahs ark (1976). Forsæt herfra til Kunsten på Kong Chr. Allé og besøg Jeppe Heins Water Pavilion (2011) og Olafur Eliassons Den trekantede himmel (2013) i Kunstens skulpturpark. Bevæg dig herefter gennem Skulpturparken på den anden side af Kong Chr. Allé ved krydset til Vesterbro hvor du kan se Birte Marie Løveids Inn i parken (1992). Tag en hurtig afstikker forbi Kildeparken for at finde Bertel Thorvaldsens De tre gratier (1937) efter Gratierne og Amor (1820-1823). Gå herefter tilbage til Vesterbro og fortsæt mod A. J. Bundgaards Cimbrertyren (1937). Drej herefter mod øst gennem gågaderne og mod havnefronten. Stop ved Aalborg Universitet, Create Bygningen, Rendsburggade 14 hvor de kan se Spencer Finchs Thank You, Thank You, Thank You Fog (2018). Herefter fortsætter du mod øst og Musikkens Hus hvor du finder Jeppe Heins Reflection Frequencies (2014). Turen slutter ved Skibsbyggerivej 5 (2013) af Jens Haaning på toppen af SKATs bygning.
God tur!