Kunsten Kreativitarium sætter skaberkraften fri og giver alle landets børn mulighed for at få et sjovt og sanseligt møde med kunsten. I Kunsten Kreativitarium må man gerne tænke anderledes og eksperimentere frit og uden facitliste. Kunstens Kreativitarium er et kreativt univers; en moderne hands-on-dannelses – og kreativitetsplatform, hvor børns møde med kunst og kunstnere styrker udviklingen af deres kreativitet og empati.
Kunsten Kreativitarium udspringer fra Kunsten i Aalborg, men skal ikke anskues som et fysisk afgrænset rum.
Kunsten Kreativitarium forgrener sig til aktiviteter på fire hovedområder:
Kunstens Kreativitarium giver mulighed for at opleve kreativiteten på nærmeste hold i mødet med billedkunstnere og kunst af højeste kvalitet. Vi udvikler det gode børneliv menneske til menneske i en digital tidsalder, og vi har fokus på nærvær, samtale og empati. Her kan børn blive kloge på egne hænders muligheder og opleve, hvordan læring opstår i dialog mellem kroppens og hjernens arbejde. Målet er at blive en mental og fysisk opladestation, hvor børns kreativitet og skaberkraft kan blomstre.
Vi samarbejder ydermere med Aalborg Kommunes børn og unge-forvaltning, UCN Aalborg, Region Nordjyllands Kulturaftale og det Nationale Netværk af Skoletjenester.
Kunsten er også langt mere end et fysisk museum. Vi vil brede kunst og kreativitet ud til alle. Det kan du læse mere om på vores side Medborgerskab på Kunsten.
Har du spørgsmål vedrørende Kreativitarium, er du velkommen til at ringe eller skrive til Peter Juul, telefon 31994116, pjj@kunsten.dk.