Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

MARMOR

4. mar 2022 til 21. aug 2022

Gennem historien har marmor signaleret magt, status og skønhed – og materialet er synonymt med Kunsten, hvis bygning i 2022 fejrer 50-års fødselsdag.

Oplev i den forbindelse et overflødighedshorn af forskelligartede marmorværker, som er skabt af kunstneriske sværvægtere gennem tiden;  Auguste Rodin, Bertel Thorvaldsen, Asger Jorn, Barbara Hepworth, Michelangelo Pistoletto, Marc Quinn, Louise Bourgeois, og mange, mange flere.

 

Marmor har været brugt i kunsten siden antikken og har mere end noget andet materiale været med til at definere den klassiske kunst og vores forståelse af den vestlige kulturs opståen.

 

Marmor har traditionelt set kommunikeret status, historie, magt og klassiske idealer om skønhed, ligesom flere af kunsthistoriens mest ikoniske værker er skabt af marmor; fra skulpturer som Laocoön og Venus fra Milo til arkitektoniske mesterværker som Parthenon og Taj Mahal. De seneste år har marmor ligeledes gjort sig bemærket som et yndet materiale i boligindretningen, mens det for andre forbindes med 1980’ernes ’kitsch’. Til trods for – eller netop i kraft af – materialets signalværdi og dets umiskendelige sanselige kvaliteter er marmor i løbet af de senere årtier igen blevet et yndet materiale for mange samtidskunstnere.

 

Udstillingen MARMOR sætter fokus på, hvordan marmor som materiale forarbejdes, forstås og fortolkes i samtidskunsten samt hvilken betydning marmor som materiale har for det indhold, et kunstværk bærer med sig ud i verden.

 

Udstillingen vil indeholde værker af: A Kassen ○ Ai Weiwei ○ Adrian Paci ○ Aglaia Konrad ○ Alicja Kwade ○ Andy Warhol ○ Asger Jorn ○ Auguste Rodin ○ Barbara Hepworth ○ Bertel Thorvaldsen ○ Christian Lemmerz ○ Edward Burtynsky ○ Elmgreen & Dragset ○ Erwin Wurm ○ Giovanni Lorenzo Bernini ○ Henri Laurens ○ Henry Heerup ○ Henry Moore ○ Jeannette Ehlers ○ Jeff Koons ○ Jone Kvie ○ Jose Dávila ○ Kirsten Ortwed ○ Lea Guldditte Hestelund ○ Louise Bourgeois ○ Marc Quinn ○ Marwan Rechmaoui ○ Michelangelo Pistoletto ○ Milena Naef ○ Nan Goldin ○ Pedro Reyes ○ Poul Gernes ○ Robert Jacobsen ○ Ryan Gander ○ Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard ○ Superflex ○ Vanessa Beecroft

 

Kreditering af topfoto

Jeff Koons, Bourgeois Bust, 1991
Pinault Collection © Jeff Koons

Udstillingen er støttet af

 

Hovedbidragsyder

 

Øvrige bidragsydere

 

         

 

       

Marmor Bygge-Zonen

Som en del af udstillingen, kan du i Bygge-Zonen få marmor mellem hænderne og bygge din egen lille skulptur.

 

Værkerne i udstillingen må du ikke røre ved, men i den kreative zone skal du røre og finde både uslebne marmorstykker og marmorting fra hjemmet, som du skal sætte sammen til din egen skulptur og udstille på hylder i zonen. Der er hverken lim eller skruer, så din marmorskulptur skal du få til at balancere uden støtte.

 

Gennem dine sanser oplever du hvor forskellige overfladerne er på et stykke råt marmor og en lysestage i marmor fra stuen. Og hvad sker der, når de to forskellige udtryk sættes sammen i en skulptur?

 

God fornøjelse med at bygge!

 

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Nordjyske

"Sikke en udstilling, og skal du kun se en udstilling i påsken, så er det denne. Den er stensikker, smukt og magisk."

 

⭐⭐⭐⭐⭐

Kulturen.nu

"Ud over at denne udstilling er overdådig, så er den også pædagogisk. For vi får sat alle begreberne på plads, inden vi kaster os over kunsten."

 

⭐⭐⭐⭐

Jyllands-Posten

 

Jeff Koons, Bourgeois Bust, 1991
Pinault Collection © Jeff Koons

 

Marc Quinn, Another Kiss, 2006
Copyright Marc Quinn Studio

 

Milena Naef, Fleeting Parts, 2016
at Studio Oliver Gustav © Milena Naef. Photo: Lisa Marie Vlietstra

 

Erwin Wurm, Modesty, 2021
Paonazzo Marble. Courtesy Galerie Thaddaeus Ropac, London · Paris · Salzburg · Seoul © Erwin Wurm / Bildrecht, Wien 2021. Photo: Ulrich Ghezzi