Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Bag om udstillingen: Tal R & Mamma Andersson

I vores 'Bag om udstillingen'-serie får du både en introduktion til en aktuel udstilling og et unikt indblik i det bagvedliggende arbejde med at producere udstillingen. I løbet af 1,5 time bliver du guidet gennem udstillingen af formidlingschef Peter Juul, som også tager dig med behind the scenes. Her møder vi enten kuratorer, tekniske medarbejdere eller eksperter, der alle er uundværlige, når Kunsten laver udstillinger.

De reserverede pladser er udsolgt. Vi kan derfor ikke garantere en plads, hvis du ikke allerede har en reservation. Der vil blive frigjort pladser umiddelbart inden arrangementets start, hvis reserverede pladser ikke indløses.

 

Nyt og gammelt i sidste øjeblik.

 

Sammen med formidlingschef Peter Juul, vil du blive guidet rundt i den aktuelle maleriudstilling med to af Nordens absolut vigtigste samtidskunstnere: dansk/israelske Tal R og svenske Mamma Andersson. De har til denne udstilling skabt en række helt nye ekspressive malerier med direkte inspiration fra den store svenske kunstner, Carl Fredrik Hill, hvis værker også indgår i udstillingen.

 

Med på den guidede tur er museumsinspektør og kurator på udstillingen, Søs Bech Sharpe. Hun vil bl.a. fortælle om, hvordan museerne – i dette tilfælde Kunsten og Malmø Konstmuseum - samarbejder med hinanden og kunstnerne for at kunne skabe sådanne udstillinger. Og hvorfor det er komplekst at lave udstillinger med helt nyskabte værker, der ofte først er færdige i sidste øjeblik.

 

Du vil også møde en kunstkonservator, der introducerer til de – for nogen – ukendte procedurer før og efter en udstilling. Udstillingen indeholder bl.a. en del ældre værker i papir, hvilket stiller særlige krav til udstillingssalens lysforhold. Hør også hvordan konservatoren tjekker og registrerer udstillingens spritnye malerier for eventuelle skader fra transporten til museet.

 

Klik her for at læse mere om udstillingen med Tal R & Mamma Andersson her.

 

Klik her for at se efterårets 'Bag om udstillingen'-arrangementer.

Datoer

27. okt 2022, 17:00 til 18:30

Praktisk information

  • Du skal kun betale entré for at deltage i arrangementet. Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon har fri entré for kortholder og en ledsager.
  • Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Ønsker du at sikre dig en plads til arrangementet kan det ske mod et mindre reservationsgebyr på 20 kr.
  • Din pladsreservation er gyldig indtil 15 min. før arrangementets start. Herefter forbeholder vi os retten til at videregive pladsen til anden side.
  • Vi mødes kl. 17.00 i forhallen ved siden af informationen.

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten efter 17: Ny aften – nye oplevelser

Kunsten holder åbent til kl. 21 tirsdag, onsdag og torsdag

Kreative workshops

Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter

 

Foredrag og samtaler

Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.

 

En ekstra bid af Kunsten

En ekstra bid af Kunsten

Fuldend din kunstoplevelse med mad af den bedste kvalitet i hyggelige rammer. Velkommen på Brasserie Kunsten.
Lad dig inspirere af udstillingerne og et håndplukket udvalg af varer, der afspejler museets særudstillinger og egen samling.

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Køb årskort til Klub Kunsten + Utzon

Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...

Kunsten efter 17 er støttet af