Det skal handle om fantasier. Dystopiske fantasier om en post-klimakrise-fremtid og obskure fantasier på det mørke internet. Nyd et glas vin og bliv klogere med Gregers og Rasmus fra Aalborg universitet.
Hvordan ser verden ud efter klimakrisen? Og hvordan bliver livet for mennesker og andre levende væsner?
Det vil adjunkt Gregers Andersen komme med et bud på. Han forsker i de fremtidsforestillinger, som klimakrisen sætter i gang.
Han ser blandt andet på litteratur, installationskunst, film og reklamer – æstetiske fremstillinger af klimakrisens mulige konsekvenser. Og så svarer han på, hvad vi som samtidige mennesker kan lære af kulturens og kunstens post-klimakrise-scenarier.
I et populært meme afbildes internettet som et isbjerg. Over vandoverfladen ses velkendte hjemmesider som Youtube og Wikipedia, mens der i havets dyb gemmer sig et mørkt internet med obskure websites.
Der er mange historier og forestillinger om internettet. I dette oplæg vil Lektor Rasmus Munksgaard fortælle om det mørke internet. Men hvor mørkt er det egentlig? Hvad gemmer sig i dybet under isbjerget? Det får du svar på til denne omgang Vin & Viden, hvor Rasmus skiller virkelighed fra mørke fantasier.
Gregers Andersen er adjunkt ved Aalborg Universitet. Han har i over et årti forsket i de fremtidsforventninger og -forestillinger, som klimakrisen giver anledning til. Han er aktiv i den offentlige klimadebat, og har blandt andet skevet bøgerne Grænseløshedens kultur (2016) og Frihed, lighed og bæredygtighed (2020).
Rasmus Munksgaard er lektor ved Aalborg Universitet og medlem af det Unge Akademi. Rasmus er kriminolog og forsker i illegale markeder – online såvel som offline – samt narkotika og cybercrime.
Kreative workshops med værksteder, tegnekurser og kunstneriske eksperimenter
Foredrag og samtaler om kunst, arkitektur, samfund, kultur og aktuelle udstillinger.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...