Få et anderledes portræt med hjem til billedvæggen. Kunstner Søren Dahlgaard tager portrætter med dej på.
Kunstner Søren Dahlgaard har taget over 2000 dej-portrætter. Og han har været rundt i hele verden. Både i Brasilien, Maldiverne, Sydkorea og Australien har Sørens modeller fået et dejportræt med hjem.
Mød kunstneren og få lavet dit eget dej-portræt, et helt familie-dej-portræt eller et interaktivt video-dej-portræt.
Vi sørger for beskyttelse til håret, men det kan være en god idé at tage lidt skiftetøj med. Du får selvfølgelig et printet portræt med dig hjem til billedvæggen.
Aktiviteten realiseres takket være midler fra Spar Nord Fonden.
Tak til Simpel Surdej i Viborg, som har doneret alt dejen til aktiviteten.
Se hvad der ellers foregår på Kunsten i efterårsferien.
Med bare ét årskort kommer hele familien gratis ind til kreative værksteder, Store Badedag og meget mere i et helt år. Kortet koster 425 kr. for en voksen + ledsager. Er du under 18 år har du altid fri entré.