Vi bliver ældre og ældre. Det stiller krav både til kroppen og til ældreplejen. Bliv klogere på et højaktuelt emne, når to eksperter fortæller om vejen til bedre ældreomsorg og om musklernes betydning for et sundt liv.
Vi dykker ned i mysteriet omkring menneskekroppens uovertrufne potentiale for et langt og sundt liv.
Muskler – de magiske kræfter i vores krop – spiller en afgørende rolle for vores sundhed. Musklernes forfald udgør derfor en potentielt livstruende risiko, som mindsker vores overlevelseschancer og accelererer aldring.
I dette foredrag vil lektor og ph.d. Lykke Sylow fortælle, hvilken indflydelse motion og sygdom har på musklerne og menneskekroppens aldring. Sammen udforsker vi vejen til et stærkere og sundere liv gennem forståelsen af vores magiske muskler.
Vi bliver flere og flere ældre i Danmark. Det betyder også flere mennesker med behov for professionel pleje og omsorg. Og dét stiller krav til sidstnævnte.
Vi lærer ikke kunsten at yde omsorg ved at læse om det i en bog. Og vi får ikke bedre kvalitet i ældreplejen ved at krydse opgaver af i et kommunalt kvalitetssystem – der er brug for andre tilgange.
Bliv klogere på sammenhængen mellem læring og ældrepleje af høj kvalitet sammen med adjunkt og ph.d. Anne-Birgitte Rohwedder. Og hør blandt andet, hvordan kunst kan inspirere til læring gennem kropslige og sanselige erfaringer.
Lektor og ph.d. Lykke Sylow er forskningsgruppeleder ved det Biomedicinske Institut på Københavns Universitet og medlem af Det Unge Akademi. Lykke forsker i musklernes påvirkning og påvirkningen af motion, sygdom og aldring. Og så er hun forskningsleder for gruppen Molecular Metabolism in Cancer and Aging.
Anne-Birgitte Rohwedder er ph.d. ved Aalborg Universitet og adjunkt på Institut for kultur og læring. Hun er centerleder for FOCUS (ForskningsCenter for Uddannelse på SOSU-området) og har på forskellig vis beskæftiget sig med uddannelse til ældrepleje de seneste 25 år.
Arrangementets pladsreservationer er udsolgt.
Vin er fremover ikke automatisk inkluderet i din plads til Vin & Viden. Det kan i stedet købes til en særligt reduceret 'Vin & Viden'-pris. Det kan ske online i forbindelse med pladsreservationen eller i Brasserie Kunsten, når du ankommer.
Fri entré for dig og en ledsager, udstillinger i verdensklasse, lækker mad med rabat i Brasserie Kunsten, aktiviteter for store og små, rabat i Butik Kunsten og vi kunne blive ved...