Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Læringsforløb: Udstilling Omar Victor Diop

12. september 2024 – 19. januar 2025

Den senegalesiske fotograf, Omar Victor Diop (f. 1980), skildrer kompleksiteten i et moderne afrikansk samfund.

 

Han inviterer os alle til at tage kritisk stilling til såvel slavehistorie og vestlige magtforhold som klimaindsats og nutidig fodboldkultur, når han iscenesætter sig selv i 50 spektakulære, farverige fotoværker. Værker, hvor Diop trækker æstetisk og konceptuelt på sine erfaringer fra mode- og reklameverdenen.  

 

Gå på opdagelse i Omar Victor Diops syn på sit eget land og kontinentets historie og selvforståelse. Der vil blive rig mulighed for at diskutere helt aktuelle temaer som klimakrise, Black Lives Matter eller kolonialisme.

 

Læringsforløb 

Kreativitarium har udviklet et kreativt læringsforløb på 1,5 time, som faciliteres af en af museets dygtige formidlere. Hele forløbet foregår i udstillingen og er en blanding af dialoger, oplæg og en eller flere kreative aktiviteter. 
  
I dialogen om kunstværkerne, benytter vi os af den anerkendte, amerikanske metode Visual Thinking Stategies (VTS), der har fokus på dine elevers oplevelser og argumenter, og derfor er motiverende, inkluderende og fordybende. Den kreative aktivitet har en undersøgende og eksperimenterende tilgang, og er derfor ligeledes motiverende, inkluderende og fordybende. Lær mere om VTS her
 
Forløbet kræver ikke forberedelse inden besøget, men der er rig mulighed for at arbejde videre med kunstneren og temaerne hjemme på skolen efter jeres besøg. 
  
Målgruppe: Mellemtrin, udskoling, ungdomsuddannelser 
Fag: Billedkunst, håndværk og design, dansk, samfundsfag, historie, kristendom/religion 
Periode: 3/5 2024 – 18/8 2024 
Pris: 750 kr. 

Praktisk info: Eleverne skal altid være ifølge med en lærer/pædagog, når de bevæger sig rundt på museet. Vi forventer, at du har orienteret dine elever om, hvordan de skal færdes på museet: Se retningslinjer for et besøg her.

Bookingformular

Ønskes info om indhold kontaktes Peter Juul på 31994116 eller pjj@kunsten.dk

:
:
:

Vedrørende madpakkespisning 
Børnehaver og skoleklasser kan spise medbragt mad ved bordene i Skulpturparken i forbindelse med besøg og undervisning på Kunsten. Det er desværre ikke muligt at booke plads til madpakkespisning på forhånd. Læs mere her.