Livet udfolder sig i relationer og fællesskab. Men hvad binder os sammen? Konfirmander fra Aalborgs folkekirker har fordybet sig i temaet og fundet frem til en række eksempler fra hverdagen og menneskelivet.
Som en del af deres undervisning har de sat farve, form og billede på ideerne. Den indre kreativitet og sans for kunstens sprog er blevet aktiveret. Der er blevet klippet og klistret, malet og limet.
De unge har bl.a. lavet en række værker med små fortællinger i skabe, der kan åbnes til eftertanke for andre. De er tænkt som samtalebilleder, der involverer beskuerne og stiller spørgsmålet:
Kan du se dig selv i fortællingerne?
TV2 Nord har lavet et seks minutters indslag om udstillingen. Se den her.