Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 3402 188 898 

International kulturdebat starter i Aalborg

22. apr 2020, 14:02

Under coronakrisen har vi samlet os omkring kultur. Vi synger sammen - hver for sig, højskolesangbogen er kommet på bestsellerlisten og Netflix, Viaplay og lignende streamingtjenester benyttes så flittigt, at udbyderne har skruet ned for den tekniske kvalitet, så internettet kan følge med. Men hvor er debatten om kulturens betydning i en krisetid? Kunstmuseet Kunsten i Aalborg og Nordic.LA indleder i samarbejde med nogle af verdens førende kulturpersonligheder en debat om kulturens betydning for samfundets sammenhængskraft.

Kunstmuseeets Kunstens nye projekt - danish.global.culture.talks - er født ud af en undren over, hvorfor kultur bliver opfattet som flødeskum på kagen og nedtones i den politiske debat fremfor at betragtes som en lim, der holder samfundet sammen. I debatterne kan man opleve førende kunstnere, forretningsfolk og tænkere fra Danmark og resten af ​​verden. Der er blandt deltagere fra Guggenheim Museum, Operahuset i Sydney, LEGO Fonden, Kvadrat, kunstnergruppen Superflex, den legendariske festival Burning Man samt musikerne Simon Kvamm og Kwamie Liv.

 

"Det er i kriser, at vi ser modsvar opstå som svar på krisen. Det gælder i høj grad også indenfor kunst og kultur. Vi skal ikke tro, at kunst og kultur løser den krise, vi står midt i. Men vi skal være modige og stå fast på, at kunst og kultur er helt centralt, når vi skal forstå den verden, vi deler, " siger direktør Lasse Andersson fra Kunsten. 

 

Debatterne har et globalt udsyn, og derfor har Kunsten slået sig sammen med Nordic.la, som er et dansk initiativ, der er baseret i Los Angeles. Nordic.la er en platform for udøvende kunstnere og kreative virksomheder. 

 

"Det er blevet svært at skabe internationale, kunstneriske samarbejder, når vi ikke kan mødes i den fysiske verden. Derfor er en dialog omkring kunst og kreativitet essentiel i forhold til at undersøge fremtidens muligheder." siger Kristian Riis, direktør for Nordic.la og guitarist i Nephew. 

 

De første debatter ser på, hvordan kunst og kultur kan omdanne den måde, vi opfatter verden i krisetider på, og være kunst og kultur kan være et væsentligt element, når vi skal forstå og komme videre efter Corona-krisen.

 

"Som kulturinstitution og kunstmuseum er vi nødt til at være modige og visionære på vegne af kunst og kultur og debattere og udvikle ting, selvom det til tider kan virke vanskeligt, når mennesker lider under den aktuelle sundheds- og økonomiske krise. Vi skal gøre det på et oplyst grundlag og sikre dialog og debat om de udfordringer, vi står midt i" siger Lasse Andersson.

 

Kunstnerisk indslag i hver debat

Hver session starter med et indslag af kunstnere som musikeren Simon Kvamm, kunstnergruppen Superflex og den engelske kunstner Ryan Gander. Alle kunstnere, der udfører eller deltager i debatterne, modtager et honorar, som er gjort muligt med støtte fra Spar Nord Fonden og Region Nordjylland.  

 

"Spar Nord Fonden ser det som særlig vigtigt, at vi debatterer og diskuterer kunsten og kulturens betydning også i en krisetid. Kunstens nye projekt gør lige præcis dette på et meget højt niveau og med et globalt udsyn, derfor er vi glade for at støtte projektet til realisering", siger fondsdirektør Steffen Nørgaard, Spar Nord Fonden.

 

Programmet er co-kurateret af Lasse Andersson fra Kunsten og Kristian Riis fra Nordic.la.

 

Fotos kan downloades her.

 

For yderligere information, kontakt venligst:

Lasse Andersson, direktør for Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Tlf. 31991600 eller LAA@kunsten.dk
Kristian Riis, direktør for Nordic.la og guitarist i Nephew, Tlf. 20825444 eller kristian@nordic.la.

 

For presseservice, kontakt venligst:

Lars Ulrich Hansen, kommunikationschef ved Kunsten , Tlf. 31994105, LUH@kunsten.dk