Nu eksploderer Kunsten

Ansigter ude af proportioner, sex, farvefurore, malerier, kritikere mente ”en abe kunne lave” eller simpel geometri.

Mange af modernismens kunstnere blæste hatten af samtidens borgere og kunstkritikere, fordi de definerede kunst på en helt ny måde. Pludselig kom subjektive følelser på lærred, hvor kunst tidligere mest var naturalistisk og gengivelser af ydre forløb.

I en ny udstilling Nordisk modernisme – Inventing the future viser Kunsten 150 værker fra 1910-1960, og i alt vises værker af 45 kunstnere. Der vil være et bredt udvalg fra Kunstens egen samling samt fra Canica Kunstsamling, Skandinaviens største private samling, som den norske forretningsmand Stein Erik Hagen ejer.

- Udstillingen bliver et overflødighedshorn af indtryk og oplevelser – og der er virkelig noget at komme efter, både for kunstkendere og nybegyndere. Det var en periode, hvor mange kunstnere gjorde op med det traditionelle, naturalistiske billede til fordel for eksempelvis det surrealistiske og det ekspressive. Andre kunstnere skabte ro i en kaotisk verden med værker, der nøgternt refererede til arkitektur, geometri og mekanik. Uanset retning var det nye formsprog kontroversielt og nytænkende i en tid, hvor subjektive følelser, fortolkninger og drømme ikke før havde fyldt, siger Gitte Ørskou, direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Verden set indefra 

For at forstå, hvorfor nordisk modernisme var så banebrydende, skal man se på tiden, den blev skabt i.

I perioden 1910-1960 blev samfundet ændret radikalt og gik fra tidlig industrialisering til efterkrigstidens virksomhedsboom. Det var også en tid, hvor rædslerne fra to verdenskrige var helt tæt på, og hvor mange kunstnere enten ønskede at udtrykke følelserne uden filter eller omvendt skabe ro og illustrere det spirende håb med referencer til den teknologiske udvikling.

- Det var en periode, hvor kimen blev lagt til den fremtid, der i dag er vores nutid, både kunstnerisk og samfundsmæssigt. Udstillingen er uhyre interessant, uanset om man har de samfunds- og kulturhistoriske briller på, eller om man bare vil give sanserne frit løb og fordybe sig med hud og hår, siger Gitte Ørskou.

Udstillingen stiller skarpt på nordiske kunstnere, og hvordan de skabte fundamentet for nordisk modernisme med København som kunstcentrum. Udstillingen viser hidtil uudforskede sammenhænge imellem de nordiske kunstnere, som tidligere blot er blevet fremhævet som danske eller svenske eksempler på de franske kunstneres nybrud.

Nordisk modernisme var desuden produktet af et nordisk samarbejde, hvor man inspirerede hinanden gensidigt, hvilket også var en radikal ændring. Tidligere er Paris blevet beskrevet kunsthistorisk som epicenteret, hvorfra al kunst udsprang – i ental. Nordiske modernister var naturligvis også inspireret af de franske, men under krigene var rejser vanskelige, hvilket er én af årsagerne til, den gensidige dialog og inspiration mellem nordiske modernister opstod. 

Udstillingen Nordisk modernisme - Inventing the future bringer nordiske, modernistiske malere sammen og binder en transnordisk tråd gennem værkerne. 

Udstillingen tæller værker af danske kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Franciska Clausen, Asger Jorn og Wilhelm Freddie m.fl., og de bringes her sammen med nogle af de samtidige norske og svenske kolleger – heriblandt Thorvald Hellesen, Ragnhild Keyser, Otto G. Carlslund, Gösta Adrian-Nielsen og Erik Olson.

Udstillingen er lavet i samarbejde med Canica Kunstsamling og støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Frimodt Heineke Fonden samt Lektor Peer Rander Amundsens Legat.

Nordisk modernisme – Inventing the future kan ses i ovenlyssalene på Kunsten fra 27. januar til 1. juni 2019.

FAKTA: Canica Kunstsamling

Der er mere end 2.000 værker i Canica Kunstsamling, primært af nordiske kunstnere og med absolut hovedvægt på perioden 1890-1960. Det er forretningsmanden Stein Erik Hagen, der har opbygget den private samling gennem 1980’erne og 1990’erne med henblik på at udsmykke sin private bolig. I starten samlede Hagen især ældre malerier af centrale, norske kunstnere som J.C. Dahl, Erik Werenskiold og Christian Skredsvig. Men da Hagen i år 2000 ansatte kunsthistorikeren Steinar Gjessing, en højprofileret museumsmand, blev samlingen langt mere fokuseret med hovedvægt på nordisk modernisme. Gjessing havde tidligere været ansat ved for eksempel Munch-museet og Museet for Samtidskunst i Oslo, og han havde samtidig erfaring med at opbygge privatsamlinger. Ansættelsen af Gjessing blev således en milepæl i forhold til at give Canica-samlingen en skarpere, mere professionel profil. Ønsket var, at samlingen skulle have tilstrækkelig fylde og kvalitet til at få national betydning - og det lykkedes: 
Canica Kunstsamling er i dag Skandinaviens største privatsamling og er med sin kunsthistoriske dybde og sit skarpe fokus særdeles egnet til museer.   

FAKTA: Fortiden genfortalt

Udstillingen er en del af Kunstens udstillingsserie Fortiden genfortalt, der gennem nye perspektiver og med rod i museets samling tager livtag med fortidens stemmer for at forstå nutidens tendenser. Den danske modernismesamling udgør rygraden i Kunstens samling. Det var nemlig først i 1967 med erhvervelsen af Anna og Kresten Krestensens modernismesamling på 360 værker, at man kunne tage spadestikket til museumsbygningen på Kong Christians Allé i Aalborg. Siden da har den modernistiske kunst formet museet og dets virke, og med udstillingen Nordisk modernisme – Inventing the future beriger nye perspektiver og sammenstillinger vores syn på de modernister, der er grundlaget for den kunst, vi ser i dag.
 
Illustration: Grædeøjne, Asger Jorn 1940. Find flere billeder fra Canica Kunstsamling her.

For presseservice, kontakt venligst
Mette Kirstine Goddiksen, tlf. 3199 4103 eller mkg@kunsten.dk