Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Kalender

Nordisk modernisme – Inventing the Future

27. jan 2019 til 2. jun 2019

Hvad betyder nordisk modernisme for nutidens kunst? Det sætter Kunsten i samarbejde med Canica Kunstsamlingen spot på.

I foråret 2019 danner Alvar Aaltos smukke og lysfyldte ovenlyssale arkitektonisk ramme om en lang række mesterværker fra Skandinaviens største kunstsamling af nordisk modernisme, den norske Canica Kunstsamling. Med en stor præsentation af de bedste malerier og skulpturer fra Canica Kunstsamling og Kunstens egen omfattende modernismesamling sætter udstillingen fokus på kunstens og samfundets udvikling i årene 1910-1960 ud fra et nordisk perspektiv.

 

I perioden 1910-1960 forandredes samfundet radikalt – fra tidlig industrialisering til efterkrigstidens virksomhedsboom – og både kunstnerisk og samfundsmæssigt blev kimen lagt til den fremtid, der i dag er vores nutid. Udstillingen Nordisk modernisme – Inventing the Future sætter fokus på denne afgørende periode ved at gå nye veje i fortællingen om modernismen, der historisk set har kredset om Paris som kunstnerisk epicenter, hvorfra inspirationen strømmede ud, men ikke ind.

 

Værker af danske kunstnere som Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Franciska Clausen, Asger Jorn og Wilhelm Freddie m.fl. bringes her sammen med nogle af de bedste norske og svenske kolleger – heriblandt Thorvald Hellesen, Ragnhild Keyser, Otto G. Carlslund, Gösta Adrian-Nielsen og Erik Olson. Sammen tegner de et billede af det nordiske fællesskab, der i første halvdel af det tyvende århundrede var med til at forandre både samfund og kunsten radikalt.

Fortiden genfortalt

Udstillingen er en del af Kunstens udstillingsserie Fortiden genfortalt, der gennem nye perspektiver og med rod i museets samling tager livtag med fortidens stemmer for at forstå nutidens tendenser. Den danske modernismesamling udgør rygraden i Kunstens samling. Det var nemlig først i 1967, med erhvervelsen af Anna og Kresten Krestensens modernismesamling på 360 værker, at man kunne lave spadestikket til museumsbygningen på Kong Christians Allé i Aalborg. Siden da har den modernistiske kunst formet museet og dets virke, og med udstillingen Nordisk modernisme – Inventing the Future beriger nye perspektiver og sammenstillinger vores syn på de modernister, der er grundlaget for den kunst, vi ser i dag.

 

I anledning af udstillingen produceres et omfattende, forskningsbaseret katalog med bidrag fra nationale såvel som internationale skribenter.

Asger Jorn, Grædeøjne (1940)

© Canica Kunstsamling

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Canica Kunstsamlingen.

Udstillingen er støttet af:

 

Lektor Peer Rander Amundsens Legat