Vi bruger cookies på kunsten.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
EAN: 5798003745718

Unge tager med Kunsten på kirkegården

28. aug 2019, 15:16

Kunsten inviterer skolelever til en workshop om livet og døden

Kirkegårde opfattes ofte som sorgfulde og endda uhyggelige steder, som man går en stor bue udenom - måske især af børn og unge.

 

Men med en ny workshop inddrager Kunsten Almen Kirkegård som et fredfyldt helle midt i storbyens mylder: Et sted, hvor der er plads til eftertanke og dybe samtaler om liv og død. 

 

Workshoppen tager fire timer i alt, og turen på kirkegården er blot en del af et samlet forløb. De unge også kommer også med rundt på museet sammen med en kunstformidler for at opleve kunstværker, der tager liv og død under behandling.

 

Til slut samles hele holdet omkring et knitrende bål i Skulpturparken, hvor indtrykkene fordøjes, og hvor man meget gerne må spørge og fortælle. Eller bare sidde i stilhed, kigge ind i flammerne og tænke store tanker.

 

Det er formidlingsudvikler Anne Bay Noer og kunstner Thomas Dausell fra Kunsten Kreativitarium, der har taget initiativ til forløbet. Sidstnævnte er i sit kunstneriske arbejde styret af forandring og transformation - og fra liv til død må være den ultimative transformation.

 

- Idéen med at invitere store børn og unge til workshoppen er blandt andet at give plads til eftertanke og store, dybe emner i en tid, der er meget flakkende og hektisk, ikke mindst på grund af sociale medier. Workshoppen er et tilbud om en rolig stund med plads til gode samtaler, kreativitet og fordybelse, siger Thomas Dausell.

 

Workshoppen passer blandt andet til hold af konfirmander, der gerne vil have en kunstnerisk vinkel på emnerne liv og død. Den tager fire timer og ligger på mandag eftermiddage.

7. klasse fra Stolpedalskolen deltager i workshoppen 7. oktober, og pressen er velkommen til at kigge forbi. Meld venligst tilbage, hvis det har interesse.  

 

Læs mere her.

 

For yderligere info, kontakt:
Thomas Gissel Dausell, kunstner og formidler på Kunsten Kreativitarium
Tlf. +45 31 99 41 61
Mail: td@kunsten.dk
  
Anne Bay Noer, formidlingsudvikler på Kunsten Kreativitarium
Tlf: +45 31 99 41 52
Mail: abno@kunsten.dk