Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

Olafur Eliasson

4. maj 2013 til 25. aug 2013

Et nyt værk af Olafur Eliasson, 'Den trekantede himmel', skabt specielt til museets markante skulpturpark afsløres, ligesom publikum præsenteres for installationen 'Lava Floor'. En installation bestående af islandske lavasten, som publikum inviteres til at gå på.

Olafur Eliassons værk 'Den trekantede himmel', er skabt specielt til museets markante skulpturpark og er blevet til vha. en donation fra Det Obelske Familiefond, Augustinusfonden og Ny Carlsbergfondet.

I anledning af afsløringen for 'Den trekantede himmel' præsenteres for første gang i Danmark installationen 'Lava Floor' i museets centralsal. Publikum inviteres til at gå på et gulv af islandske lavasten, der er lagt ud på gulvet.

Olafur Eliassons kunstpraksis handler i høj grad om at lade værk, beskuer og omgivelser glide sammen til en helhedsoplevelse, der fokuserer på selve oplevelsen frem for det afsluttede kunstværk i sig selv. Olafur Eliasson (f. 1967) har udstillet verden over på markante museer som MOMA i NY og Martin-Gropius-Bau i Berlin, ligesom han har præsenteret Danmark på Venedig Biennalen i 2003.

Desuden vises filmen Synopsis - Olafur Eliasson: Space is process

Studio Olafur Eliasson er navnet på Olafur Eliassons designstudie i Berlin. Det er en af Europas mest kreative arbejdspladser, hvor Eliassons verdensberømte værker bliver skabt i samarbejde med forskere, ingeniører, arkitekter, teknikere og kunsthistorikere. JJ Film følger i dette enestående portræt den dansk/islandske kunstner og hans projekter - fra de første skitser til deres endelige destinationer, hvor verdenspressen venter med store forventninger på at se den talentfulde 'danskers' nyeste, kunstneriske idéer. Filmen kommer omkring mange af Eliassons største projekter fra opstarten til det færdige produkt og tager seeren med bag kulissen til et møde med den ellers så medie-sky kunstner.