Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tlf: +45 99 82 41 00
kunsten@kunsten.dk
CVR: 47 21 82 68
faktura@kunstenfaktura.dk

 

Danske Bank

Regnr.: 4368 Kontonr.: 13534926

Kalender

UNDERVÆRKER - Mesterværker fra danske privatsamlinger

9. jun 2012 til 2. sep 2012

Oplev et bredt udsnit af de internationale mesterværker, der findes i danske privatsamlinger, og som kun sjældent vises offentligt.

For første gang nogensinde udstilles et bredt udsnit af nøje udvalgte internationale værker fra private samleres hjem. Værker, der kun sjældent vises for offentligheden. Udstillingen vises i anledning af KUNSTENs 40 års jubilæum, hvis kunstsamling netop bygger på private kunstsamlinger, som museet har erhvervet.

 

Indslag om UNDERVÆRKER på TV2-Nord

"en udstilling af karat" 5 stjerner, Nordjyske Stiftstidende.Side 1. Side 2.

 

Den 8. juni 2012 var det 40 år siden, at dørene kunne åbnes for den berømte finske arkitekt Alvar Aaltos smukke museumsbygning. Hans eneste realiserede museumsbygning udenfor Finland. Dengang byggede museets kunstsamling i høj grad på private kunstsamlinger - og det gør den stadig. Derfor er jubilæumsudstillingen en hyldest til de private kunstsamlinger, og udstillingen viser kvaliteten i det store tapet af internationale værker, man ikke som en selvfølge ser på danske museer.

 

25 danske kunstsamlere ejer tilsammen flere tusinde kunstværker og på udstillingen kan publikum se udvalgte værker fra 1930 til i dag fra hele verden. De ca 250 værker er ophængt i forhold til historie, temaer og slægtskaber. Blandt kunstnerne kan nævnes Georg Baselitz, Peter Doig, Olafur Eliasson, Gary Hume, Anselm Kiefer, Roy Lichtenstein, Sigmar Polke, Robert Rauschenberg, Gerhard Richter og Andy Warhol.

 

 

Collector’s Choice

For samtidig at hylde det mod og det vid, der har gjort, at netop privatsamlere har turdet satse, hvor museer har tøvet, vil en sektion af udstillingen blive dedikeret til samlerens eget valg. Her inviterer vi samlerne til et vise et værk, som de har et helt særligt forhold til.

 

Nicolai Howalt

Udstillingens sidste del udgøres af den danske kunstfotograf Nicolai Howalts fotografier. Nicolai Howalt skildrer med sine fotografier i sin egen kunstneriske tolkning det liv, værkerne lever, når de er på hjemmebane. Han løfter sløret for, hvordan man lever med sin kunst, når den ikke hænger på museets hvide vægge.

 

Katalog

Til udstillingen vil der blive udfærdiget et katalog tekst af museumsdirektør, mag.art. Gitte Ørskou, kunsthistoriker, mag.art. Jeanett Stampe og phd-studerende, cand.mag. Theis Vallø Madsen.

 

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond, Bikubenfonden, Spar Nord, Erhvervsklub KUNSTEN og Løvbjerg Fonden.