Direkt zum Inhalt
Bild
Foto af værk af Jeppe Hein
Udstillinger
Jeppe Hein - Water Pavilion
Image
Calender

27. Apr 2018

Gå ind i skulpturen uden at blive våd eller betragt den på sikker afstand. Water Pavilion appellerer til både det legende og eftertænksomme element hos børn og voksne.

I Skulpturparken findes der i dag større værker af blandt andre Bjørn Nørgaard, Mogens Møller og Gunnar Aagaard Andersen. En skulptur af Jeppe Hein i dette selskab markerer, at en ny skulptørgeneration er kommet på banen.

Om værket
Værket er en programmeret vandpavillon med mure dannet af vandstråler, som springer op af dyser i jorden. Vandmurene stiger og falder vilkårligt og danner forskellige former af rum, som skifter hvert tiende sekund. Når man står i skulpturen, vil man derfor befinde sig i eller uden for de forskelligt formede rum, uden at man selv har mulighed for at bestemme, om man er inde eller udenfor.

Om Jeppe Hein
Jeppe Hein (f. 1974 i Danmark) har de seneste år udstillet i både Europa og USA – ligesom en række værker permanent er installeret i større europæiske og amerikanske byer. KUNSTEN har i forvejen et værk af den internationalt anerkendte danske kunstner, nemlig installationen Moving Bench #2, som består af to interaktive bænke, der kører væk med publikum, når de sætter sig på dem.

Støttet af