Her kan du få overblik over niveauerne og målsætninger i Den Digitale Billedskole, som du kan have in mente i arbejdet med de enkelte områder.

Begyndere bør starte med "Hvad er kunst?" og "Grundbegreber", mens mere avancerede elever kan begynde med niveau "Billedanalyse", "Styrk dit overblik", "Temaer" og "Det 20. århundrede". Instruktioner til eleverne om den praktiske løsning af opgaverne findes under de enkelte aktiviteter.

Image

Det konkrete undervisningsmateriale i Den digitale Billedskole henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Hvad er kunst? vil dog kunne anvendes i undervisningen på alle niveauer. Selvfølgelig er materialet kernen i billedkunstfaget, men der er også store muligheder for at anvende det i dansk- og  engelskundervisningen.

For at inspirere og motivere lærere til at integrere billedmateriale i undervisningen har vi givet eksempler på opgaver og stilesæt for dansk og engelsk. Se dem her: Til dansklæreren og til engelsklæreren.
 

- og forbered jer via Den digitale Billedskole

Skoleklasser tilbydes guidede ture i museets samlinger og særudstillinger.

Den digitale Billedskole er et godt udgangspunkt for at forberede jer på museumsbesøget ved at eleverne på forhånd har gjort sig overvejelser om de værker, I skal se. Samtidig kan Den digitale Billedskole også tjene som udgangspunkt for en efterbearbejdning af museumsbesøget.

Når du anvender Den digitale Billedskole i undervisningen gælder Copyright-aftalen.

Under billedanalyse skal eleverne demonstrere at de kan bruge viden i praksis – og sætte delene sammen til en helhed.

Opgaven i Billedanalyse løses ved, at eleverne udvælger sig et billede - blandt de seks mulige - og skriver en billedanalyse hvor de gør brug af de betegnelser de har stiftet bekendtskab med under Grundbegreber. Besvarelsen kan afleveres til læreren eller kan danne udgangspunkt for en diskussion mellem eleverne om deres forskellige besvarelser.
Eleverne kan forsøge sig med billedanalyse på egen hånd og således skrive løs efter bedste evne. Der er dog hjælp at hente til en mere systematiseret billedanalyse. Har eleverne glemt de forskellige grundbegreber er der hjælp at hente under materiale til billedanalyse.

Nogle elever lærer ved at se eksempler, og for disse er der lagt en billedanalyse ind på elementært, middel, og mere avanceret niveau. Disse eksempler kan inspirere og udfordre eleverne til at benytte et sprog, der karakteriserer kunst. Det kan naturligvis være vanskeligt at bestemme, hvornår en billedanalyse befinder sig på et bestemt niveau (elementært, middel eller avanceret).

Formålet med aktiviteten Det 20. århundrede er at opbygge periodekendskab - for i forlængelse heraf at kunne give oplevelsen og forståelsen af det enkelte værk en ekstra dimension. Forskellige tendenser og afsmitninger binder den moderne kunst sammen på kryds og tværs, og de mange forbindelser beretter en historie.

Det 20. århundredes kunsthistorie er først og fremmest karakteriseret af utallige modernistiske eksperimenter. Nye -ismer eller kunstretninger står i kø. Aktiviteten Det 20. århundrede indledes med enkelte værker fra slutningen af 1800-tallet, hvor det naturalistiske formsprog er kendetegnende. Herefter belyses 1900-tallets "avantgarde-retninger".

For overblikkets skyld er det 20. århundrede opdelt i intervaller på ti år. Opdelingen er mere praktisk begrundet end et udtryk for klare indholdsmæssige afgrænsninger. Kunstnere lader sig ikke kategorisere efter årstal, men formulerer sig netop i spændingsfeltet mellem norm og normbrud.

Aktiviteten det 20. århundrede løses ved, at eleverne vælger sig ind på de perioder, der kræver fordybelse. Perioderne kan således gennemarbejdes hver for sig, men samlet giver aktiviteten en forståelse for det 20. århundredes kunsthistorie, som den især tager sig ud fra en dansk synsvinkel.

Til hver periode er der udarbejdet en periodeopgave, som eleverne kan løse skriftligt - hver for sig eller i grupper. Eleverne kan aflevere resultatet til læreren eller kan benytte det skriftlige arbejde til en mundtlig præsentation for klassen.

Efter at du har lært at knytte et mere "personligt" forhold til forskellige kunstværker under "Hvad er kunst?", er det tid til at opbygge et sprog, der mere "professionelt" karakteriserer kunst. Det gælder nu om at indøve billedanalysebegreber.

Grundbegreber indeholder en systematiseret værktøjskasse med redskaber til billedanalyse, som man kan tilegne sig - led for led. Grundbegreberne i billedanalysen oplines, og der gives definitioner og eksempler. Definitionerne findes ved at klikke på et grundbegreb, mens eksemplerne er bygget mere brugeraktiverende op. I forbindelse med tre billedeksempler stilles et spørgsmål, som tvinger eleven til selvstændigt at gøre sig iagttagelser og sætte ord på disse detailiagttagelser. Når begreberne er indlært via Grundbegreber, kan eleverne gå videre til Billedanalyse, hvor det gælder om at demonstrere, at de kan bruge deres viden i praksis - sætte delene sammen til en helhed.

Grundbegreber kan øves individuelt eller i grupper, og kan struktureres som nedenstående:
 

1. Først kigger eleverne på alle de grupperede billeder
2. Derefter udvælger de en af grupperingerne – og ser nærmere på de tre billeder.
3. Eleven læser spørgsmålet til grundbegrebet/virkemidlet, der er formuleret over de tre billeder
4. Eleven kan forstørre billederne ved at klikke på dem
5. Med arbejdsspørgsmålet i baghovedet skal eleven se nøje på hvert af de tre billeder
6. Brug 3-5 minutter på hvert af de tre billeder
7. Når eleverne besvarer arbejdsspørgsmålet til hvert af de tre billeder, kan de støtte sig til noter eller deres hukommelse
8. Eleverne skal bruge deres svar til hvert af de tre billeder til en samlet belysning
9. Endelig skal eleverne forberede sig på at dele deres svar med resten af klassen og på at dokumentere for deres mening med eksempler fra billedmaterialet

"Hvad er kunst?"indeholder tre aktiviteter, som stimulerer eleverne til at føle et tilhørsforhold til et bestemt billede. Eleverne præsenteres for en række værker fra museets samling, og bliver bedt om at udvælge dem, som de føler sig tiltrukket af. De kan klikke på værkerne og få mere information om værket og kunstneren. Hvis de kan lide billedet, afkrydser de det på afkrydsningsfeltet under billedet. Når de har fundet alle de værker, som de ser som god kunst, skriver de om dem. En god opgave er at lade eleverne se hinandens valg af billeder og diskutere disse.

En anden aktivitet som Hvad er kunst? kan danne udgangspunkt for er at lade eleverne skabe deres eget maleri/værk baseret på deres favorit. Da værket findes på skærmen kan de arbejde ud fra originalen. Eleverne kan herefter blive bedt om at genskabe deres favorit på en ny måde. De kan vælge et andet emne eller en anden stilretning. Dette vil fremme kreativiteten og tvinge eleverne til et mere grundigt studium af deres favoritbillede. Hvad er kunst? understøtter på denne måde mange af de anbefalinger, som kunstformidlere og undervisere giver:

"Because students have brought in their "favorites," they should feel "connected to the viewing space." Here is the opportunity to "value their beliefs and attitudes" and to create a "studio atmosphere of working, discussing artists" (Csikszentmihaly & Robinson).

"By interacting with a favorite artwork through re-creation, students "undertake the task of dealing with objects seriously and attentively; it is only then that the aesthetic experience can occur" (p. 158)...[an experience] which is like an "interpersonal dialogue, friendship, and love" (p. 149) (Csikszentmihaly & Robinson).

For at opøve eleverne i fordybelse og overblik vil ”Styrk dit overblik” fokusere på nogle udvalgte nøglebegreber inden for billedanalysen. Kan eleverne opøves i at se værkets "skelet", er de kommet et godt stykke vej.

God billedlæsning har ofte med overblik at gøre. Men hvordan opøver man denne vigtige disciplin? Eleverne indleder som regel med en billedbeskrivelse - for dernæst slavisk at følge en eller anden billedanalysemodel. Grundbegreber samt Billedanalyse tilskynder da også til en analytisk læsning, hvor kunstværket opløses i dets enkeltbestanddele.

Metoden giver i praksis gode resultater, men der kan også forekomme flere bevidstløse elevbesvarelser, hvor ritualets tyranni tilsidesætter den indsigtsfulde og prioriterede billedlæsning. Overblikket svigter, og forskellige detailiagttagelser listes op i mere eller mindre tilfældig rækkefølge. Vi står over for hovedproblemet, når det kommer til kunstaflæsning! Hvad er vigtigst, når det kommer til aflæsning af et kunstværk.

Gælder det om at "få det hele med" (billedanalysens abc) - eller om at udvælge sig de mest markante forhold, der giver værket sit særpræg og betydning? Er alle iagttagelser lige vigtige? Med mange års erfaring i billedaflæsning vil de fleste lærere nok sige, at det ikke er tilfældigt, hvad der påkalder sig interesse i kunstværket. Problemet er, at eleverne ikke har denne erfaring og den viden, der skal til for at fokusere på de relevante forhold.

Vigtigt for et kunstværk er dets balance - dets fordeling af billedelementer på billedfladen. Balancen kan efterspores i kompositionen.
 

Ideen bag aktiviteten "Temaer" bygger på det forhold, at elever ofte kommer længere i deres analyse og fortolkning af kunstværker, når de sammenligner forskellige værker. Den sammenlignende analyse og fortolkning åbner for iagttagelser, dvs. sætter nye vinkler eller optikker på aflæsningen. Dette forhold er værd at udnytte som én indgang til kunstforståelse.

I Den digitale Billedskole er det et mål at tilskynde eleverne til at indlære på flere måder. Den tematiske indgang knytter formanalysen til indholdsanalysen, og der opstår et naturligt behov for at perspektivere og forankre - f.eks. i relation til stilhistoriske forhold. Det enkelte kunstværk står ikke længere alene, men skal forstås i forlængelse af en kontekst.

Temaer bygger således på aktiviteterne fra Grundbegreber og Billedanalyse, og eleverne kan gå til sammenlignende billedlæsning ud fra syv temaer. I flere af temaerne indgår eksempler på skulptur, og der er flere muligheder for at uddybe billedforståelsen ved hjælp af kontraster samt parallelitet.

Eleverne indleder aktiviteten med at vælge et tema. Her får de præsenteret forskellige eksempler på forskellige værker der ligger indenfor temaet. De vejledende arbejdsspørgsmål, hjælper med til at gøre analysearbejdet mere struktureret og uddybende. De vejledende arbejdsspørgsmål differentierer efter beskrivende, analytiske, fortolkende og perspektiverende niveauer.

Arbejdsspørgsmålene er bevidst formuleret meget bredt, så eleverne selv kan demonstrere, at de kan sætte ord og begreber på deres iagttagelser. Hvis det kniber med hukommelsen, kan de gå tilbage til niveauerne Grundbegreber og Billedanalyse - eller gøre brug af Spørgsmål til billedanalyse, der også findes på siden.

Værkerne er udvalgt med omhu, og de "taler" godt med hinanden. Ikke alle temaer er dog lige lette at gå til. Der er tale om en differentiering fra mere fortællende værker til abstrakte kompositioner, hvor formanalysen sættes på en prøve. Temaerne er sat ind i en tilfældig rækkefølge. Aktiviteten løses ved, at eleverne sammenskriver en sammenlignende analyse og fortolkning af de tematisk beslægtede værker.

De behandlede temaer er: Myte, Den sidste nadver, Tekst/Tegn, Menneskekroppen, Kærlighed, Offer og bøddel/Lys/mørke, livets gang, portrættet.