Gå til hovedindhold
Billede
Foto af Elina Brotherus

Foto: Elina Brotherus, Museum Walks (video still), 2025

Kalender
Fantasifuld yoga – Kunst, krop og marmor
Image
Calender

22. okt 2025 17:30 til 18:30

Image
Payment
Priser

Med årskort: 50,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
Uden årskort: 190,- (inkl. entré til museet)
Studerende: 150,- (inkl. entré til museet)
OBS inkluderer ikke yogamåtte

Kom med til en helt særlig yogaoplevelse, hvor kunst og krop smelter sammen midt på Aaltos marmor. Vi lader fantasien lede os med legende instruktioner – inspireret af Fluxus og avantgardens eksperimenter, der ses i Elina Brotherus' værker.

Kunsten, og yogainstruktør Amanda Borby, inviterer dig til sanselig yoga midt i udstillingen Hvis du kan se det jeg ser – Stine Goya x Kunsten. Vi ruller måtterne ud ovenpå Morten Søndergaards monumentale værk 'Ukend dig selv' (2017), hvor marmorblokke fyldt med ord og spørgsmål bliver en del af oplevelsen.

Amanda guider os gennem en sanselig praksis, hvor farver, former, lyde fra kunstværkerne og det kolde marmorunderlag væves ind i yogaen. Her kombineres yogaens velkendte bevægelser med inspiration fra Elina Brotherus’ leg med de såkaldte 'Event Scores' – små performative instruktioner, der opfordrer os til at eksperimentere og bruge fantasien.

Elina Brotherus er aktuel på Kunsten med udstillingen Elina Brotherus – Fill With Own Imagination, hvor Kunsten vækkes til live og Aaltos arkitektur indtages af den finske samtidskunstner, som præsenterer en række helt nye værker – skabt med museet som ramme.

Undervejs kan du fx blive bedt om at...

  • Bære en genstand et andet sted hen og se den i et nyt lys
  • Tegne en linje… og slette den igen
  • Besætte rummet på din helt egen måde
     

Det bliver en oplevelse, hvor du mærker din krop, lytter til din fantasi og træder ind i et rum, hvor kunst, krop og Aaltos marmor mødes. 

Mere om Elina Brotherus – Fill With Own Imagination

Kunsten Museum of Modern Art har inviteret den internationalt anerkendte, finske samtidskunstner Elina Brotherus til at skabe en udstilling, der med kamerabaserede og performative værker går i dialog med museet, dets arkitektur og samling.

Mere om Morten Søndergaard, Ukend dig selv, 2017

I dette monumentale digt i marmor inviteres du til at bevæge dig rundt for at opleve og fuldende inskriptionerne mejslet i stenene. Sætningerne er inspireret af oldbabylonske varsler og begynder alle med ordet ”hvis”. Svarene gives imidlertid ikke, men er op til dig selv at finde.
 

Brasserie Kunsten

Fuldend oplevelsen med en middag i Brasserie Kunstens smukke og rolige rammer. Her kan du selv sammensætte din helt egen samling af gastronomiske kunstværker – små elegante retter som med en sammensætning på tre eller fire retter udgør et godt måltid. 

Contents theme
Dark
Billede
Foto fra Brasserie Kunsten
Praktisk information
  • VIGTIGT: Medbring din egen yogamåtte.
  • Kunsten stiller tæpper til rådighed.
  • Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i.
  • Alle uanset niveau kan være med. Amanda sørger for at guide i et mix af Hatha, Flow og Yin yoga med rum til variationer, så du kan lytte til kroppens behov på dagen.
  • Kom gerne 10-15 min. før start, så du kan finde plads og falde til ro.
  • Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger. Med årskort har du altid fri entré.
  • Bemærk: Oplevelsen foregår midt i udstillingen, hvor andre gæster også har mulighed for at bevæge sig omkring.
  • Vi anbefaler at du bestiller bord på forhånd, hvis du planlægger at spise i Brasserie Kunsten.
Støttet af